Rejsen til Løkken
I anden halvdel af 1800-tallet, da de første badegæster ankom, var Løkken en relativ stor by, stedet taget i betragtning. Den havde flere store købmandsgårde, der var toldsted med mere. Skudehandelen var i tilbagegang, mens fiskeriet hen mod slutningen af århundredet blomstrede op og mange udenbys folk fiskede fra Løkken.
Løkken fungerede også i slutningen af 1800-tallet som udflugtsby for de nærliggende badebyer Blokhus og Lønstrup.
Man ved ikke hvornår præcis den første badegæst eller turist dukkede op i Løkken, men i 1860 annoncerede gæstgiver Lund med, at en badevogn var opstillet ved stranden, og man må derfor gå ud fra, at de første badegæster havde indfundet sig på det tidspunkt. Året før havde H.C. Andersen besøgt byen, da han boede på Børglum Kloster.
De allerførste sommergæster kom for at nyde solen, den friske luft, de sunde havbade samt stedet med det pittoreske liv som helhed. Det var dog først i løbet af 1880’erne, at det blev almindeligt at bade i havet. Det fortælles, at det skabte en vis panik i Løkken i begyndelsen af 1880’erne, da en købmand fra Rudkøbing, senere justistråd, - Bartholin Halvorsen - indlogerede sig i byen med det ene formål at gå i vandet. Man mente, at manden var gal, men han var syg og havde til sidst fået det råd af en læge, at han skulle rejse til Vesterhavet og lade sig bære ud i vandet, (han havde vanskeligt ved at gå), for derefter at lade brændingen bryde mod sin ryg. Efter et par uger blev han rask, og han havde samtidig fået så meget smag for havbade og Løkken, at han holdt ferie der i et par og fyrre år.
Det var det rige borgerskab, der begyndte at holde ferie i Løkken. Det var de folk, der havde råd til at holde ferie og bekoste en rejse og et ophold på badestedet. Det var i begyndelsen næsten udelukkende danskere fra de nordjyske byer og enkelte københavnere, der ferierede i Løkken. I begyndelsen lejede man sig ind hos gæstgivere og hos private, men i 1895 åbnedes en tidligere skudehandlergård - Købmand Asps gård - som et egentlig badehotel. Det var en række personer, der var gået sammen i et aktieselskab, der stod for Badehotellet Løkken. Hotellet lå centralt på byens torv.
En samtidig beskrivelse af Løkken giver et lille indtryk af, hvad det var for et miljø, der mødte badegæsterne. Der er ingen stor lighed med Goldschmidts beskrivelse 35 år tidligere. Det var Axel Thomsen, der skrev i Illustreret Tidende den. 22. juli 1900: “I intet andet Fiskerleje ligge nemlig Hytterne mellem hinanden i saa malerisk Kaos, trodsende enhver Fordring til Ro og Skik. Kun en nogenlunde regelmæssig “Hovedgade” med Kirken, Skole, Lægebolig, Posthus, Apotek og Købmand - resten er forvildede Smøger og Stier i Bugter og Slyngninger mellem sære, gamle Huse. Og dette bidrager yderligere til at forhøje det skær af Poesi, af skinnende Særpræg og fængende, djærv Ejendommelighed, der hilser hver fremmed i Møde ved det første Besøg.
Midt i byen - paa “Torvet” - ligger det hyggelige Badehotel med sin skyggefulde Have - Løkkens eneste. Efter to Minutters Gang herfra, staar man ved den lille Glaspavillion og Læsestue øverst paa Toppen af de høje Klitter, der skærme den lavtliggende By mod det brølende Hav. Og herfra griber man da Stedets anden Ejendommelighed: den frie, vide Udsigt over Byen mod alle Verdenshjørner og - nede under sig - en Forstrand saa hvid og bred med Friskhed, Havbrus og Bølgeskum - med Badevogne og Kurvestole, sommerglade, lysklædte Feriegæster og vel Hundrede røde, blaa, gule og grønne Fiskerbaade, der i Solen funkle op af det sølvhvide Sand. Da lærer man at kalde Løkken ikke alene ejendommelig, men ogsaa henrivende skøn”.
Det, der tiltrak badegæsterne, var således, dels den idéelle badestrand og dels det maleriske fi skerleje, foruden det hyggelige badehotel. I 1905 registrerede man, at der var over 160 badegæster i byen, og efterhånden var det ikke kun danskere, der kom til Løkken. Der kom også udlændinge.
Løkken i 1900-tallet
Fra at have været en Ladeplads med skudefart til Norge, begyndte Løkken i starten af 1900-tallet at udvikle sig til en badeby.
Tilbage lå en række store købmandsgårde, men de kom til at nyde godt af den stigende interesse for strand- og badelivet.
Noget helt nyt og ukendt tonede frem for løkkenborgernes øjne. Det var mennesker, der frivilligt gik i vandet for sundhedens skyld.
Således står der at læse i Vendsyssel Tidende 13. juli 1914 , at justitsråd B. Halvorsen fra Rudkøbing nu i 30 år har tilbragt sommerferien i købmand Basts pensionat (det senere Strandhotellet.) 1913 rejstes den første sommervilla i Løkken (Engelunds villa ved vandtårnet.)
Den 28. juli 1894 samledes en del Løkkens borgere for at drøfte nødvendigheden af at få startet et badehotel. De finder, at købmand Asps gård er velegnet til formål, og 1. juli 1895 stod hotellet klar til at modtage gæster.
Det kunne byde på komfortable gæsteværelser, en hyggelig spisestue og festsal, og etablisementet indvies ved en storslået fest.
I 1905 stormer badelivet frem, for midt i juli er der over 160 badegæster. som foregår fra Strandhotellets badehuse.
Da jernbanen åbnedes i 1913 blev der lukket op for en del af vestkysten, som var fuldstændig ukendt for turister.
Folk strømmede til Løkken i tusindvis – men kun om søndagen. Der gik således et ekstratog fra Ålborg, Det kørte med to lokomotiver for en vognstamme på over 40 vogne. Alt hvad der kunne bruges til personbefordring kom ud at køre.
Så dukkede personbilerne op, og det satte fart i sommerhusbyggeriet i byen, så ferigæsternes tal steg voldsomt, og de gamle huse blev nænsomt restaureret for at komme til at se pæne ud, så de kunne udlejes.
I 1927 oprettedes Løkken Turistforeningen som havde følgende opgave: ”I videst muligt omfang at gøre lystrejsende opmærksom på egnens naturskønhed og yde den fornødne vejledning for sådanne lystrejsende, der gæster byen.”
Næste side: klik her >>>
Tilbage til oversigt: klik her >>>
