En vandretur gennem byen
Ret beset er det ganske imponerende, hvilket kunstnermiljø Løkken gennem tiden har været hjemsted for. Man kan næsten ikke undgå at være lidt stolt over, at der har kunnet fostres så meget talent i sådan en bette by, og samtidig bliver man også nemt lidt ærgerlig over, at det er så svært at få øje i dagen Løkken. Men selv om alle datidens malere for længst et væk og borte, kan man stadig på en tur rundt i byen genopleve en stor del af set miljø, som udgjorde de ydre rammer for kunstnernes virke – og så i høj grad også var med til at præge deres motivvalg.
For nok virker Løkken i dag meget forandret, men bag den turistede facade er byen i høj grad stadig sig selv, med et par stikord her og der kan man godt forestille sig det præg. Kunstnermiljøet i tidens løb har sat på livet ved havet.
Og hvorfor ikke starte ved vandet, hvor fiskernes mole siden 1920erne har været det faste holdepunkt på stranden. Fiskernes daglige arbejde har til alle tider været et af de mest populære motivet blandt Løkkenmalerne, ligesom fiskeriet gennem det meste af 1900-tallet var selve byens puls – ”er de på hawet i dag?” var i hvert fald det daglige, rituelle spørgsmål i 1960erne. Og hvem husker ikke frygten, når fiskerfamilier samledes ved signalmasten, de dage hvor det var blæst op til kuling eller storm, mens de små både stadig var ude på fiskepladserne 25-30 kilometer fra land.
Molen var i det hele taget et holdepunkt for en stor del af byens befolkning. I løbet af dagen trillede mange forbi på cykel, og her kunne man altid få sig en sludder og udveksle nyheder. For en del rummede landingspladsen ved molen også mulighed for at få en tjans ved at ”rede garn” – rense nettene for tang og krabber og gøre de klar til næste dags fiskeri –når bådene kom i land sidst på dagen.
Christian Valentinussen (1904-84) er en af dem, der har skildret livet blandt fiskerne på stranden mest indgående, og han var ligesom flere andre malere selv rundet af en fiskerfamilie på Nordre Strandvej. En af fiskeriforeningens første formænd i staren af 190-tsllet, Peter Boye (1855-1942), dyrkede også maleriet, og det samme gjaldt senere Niels Jensen, født i 1907 lige uden for Løkken, men som siden flyttede med familien til Blokhus. De blev fulgt af navne som Julle (Julius Jensen) og Peter Pedersen (Pe-pe)
Havet, klitterne, fiskerbådene og livet på stranden har i nyere tid været et yndet motiv for såvel vore dages mest sælgende Løkken-maler, John Kristensen, som marinemaleren Wolmer Zier (1910-1990), der gennem mange år havde sin salgsudstilling i den lille pavillon ved siden af Peter Baadsmand, hvor senest Jette Frøstrup har udstillet. Samt ikke at forglemme Løkken-arkitekten Jørgen Ussing – en overgang formands for turistforeningen – der med sine fine tegninger og akvareller ned til mindst detalje har skildret livet i byen ved havet i fortid og nutid, blandt andet i form af undervisningsmateriale til Løkken Museum, som han samme med faderen, tidligere skoleinspektør Peter Ussing Olsen, var blandt initiativtagerne til først i 1980erne.
Går man ud til spidsen af molen og vender sig ind mod land, får man lidt af den fornemmelse, som fiskerne dagligt har haft, når de midt om natten stævnede ud på havet og nogle timer sene kunne se solen stå op over klitterne – sikkert det flittigst fotograferede motiv, man knap så hyppigt har skildret med pensel.
Til gengæld er hele panoramaet fra Rugbjerg Knude i nord til Sømærket i syd ofte blevet gengivet i akvarel eller olie. Og blandt de tilbagevendende temaer er enkeltelementer, Vandtårnet, Sømærket, Signalmasten, Furreby Bæk (officielt Klostergrøften), klitpartier og ikke mindst den hvide by på stranden, badehusene – som en af vore dages malere, Nina Friis, har farvesat i sit helt eget orangerøde univers.
Også en af egnens mest anerkendte og overraskende billedkunstnere, Poul Anker Bech (født i Tårs 1942, i dag bosat i Vrå, har hentet en del af grundmotiverne til sine gådefulde, humoristiske og let surrealistiske billeder fra stranden ved Løkken.
Besøg: Visit Løkken
Næste: klik her >>>
Tilbage til oversigt: klik her >>>
