| |
| |
|
| |
Johannes Hofmeister (1914-1990), maler |
| |
Han var vokset op i et religiøst hjem, hvilket hans tidligste værker bærer præg af. Det er høje figurbilleder, hvor højtideligheden er lige så udbredt i de verslige motiver med mennesker på arbejde eller i hjemmet som i de religiøse motiver med bedende figurer. Hofmeisters tidlige stil var naturalistisk med tendens til en farvemæssig og lineær forenkling.
Omkring 1952 åbnede motivverdenen sig, og de første billeder fra Hjørring Bjerge dukkede op. Selvom Hofmeister nu fandt alle sine motiver udendørs, vedblev de at være lukkede scenerier. Man synes at være konfronteret med en scene, hvor de statuariske figurer er tavse, tænksomme aktører. Fra 1950 udviklede Hofmeister sine udendørsmotiver: Landskab, huse og figurer i et stiliseret formsprog
Motiverne fandt han i sit hjem eller i landskabet omkring ham, for Johannes Hofmeister var livet igennem tro mod sin fødeegn omkring Hjørring.
Han fandt sine motiver i hjemmet eller i landskabet omkring de tre steder, han boede karrieren igennem: Halsagervej, Hjørring 1939-50, Hjørring Bjerge 1950-66 og Vennebjerg Mølle ved Lønstrup på Vendsyssels vestkyst 1966-90.
Det var et kunstforedrag af professor Aksel Jørgensen, der i 1939 satte Johannes Hofmeister igang med at male. Han var vokset op i et religiøst hjem, hvilket hans tidligste værker bærer præg af. Det er alvorsfulde figurbilleder, hvor højtideligheden er lige så udbredt i de verdslige motiver med mennesker på arbejde eller i hjemmet som i de religiøse motiver med bedende figurer.
Johannes Hofmeisters tidlige stil var naturalistisk med tendens til en farvemæssig og lineær forenkling, hvor billedrummet lukkede sig umiddelbart bag figurerne. Omkring 1952 åbnede motivverdenen sig, og de første billeder fra Hjørring Bjerge dukkede op. Selv om Johannes Hofmeister nu fandt alle sine motiver udendørs, vedblev de at være lukkede scenerier. Hvor rummet før lukkede sig om sig selv, blev det nu Klonhøj eller Galgebakken, der lukkede af for det store udsyn, og man synes at være konfronteret med en scene, hvor de statuariske figurer er tavse, tænksomme aktører.
Med bopæl i Hjørring Bjerge fra 1950 udviklede Johannes Hofmeister sine udendørsmotiver: Landskab, huse og figurer i et stiliseret formsprog, hvor pastose penselstrøg gav fladen karakter og stoflighed. Det var i denne periode, at billederne for alvor blev præget af den vertikalitet, som blev et af Johannes Hofmeisters særkender. Perspektivet synes at rejse sig indad i billedrummet, hvor det lodrette fremhæves af f.eks. telefonpæle eller figurer som søjler.
Koloritten var, som i Johannes Hofmeisters tidligere arbejder, landskabets egne jordfarver under en blå eller grå himmel. Johannes Hofmeisters sommerophold på Læsø i 1950erne og hans ny hjem ved Vennebjerg Mølle bragte havet ind i hans maleri.
Johannes Hofmeister anvendte ikke havet som symbol på udlængsel eller drømme, snarere som det, der lukker af. Johannes Hofmeisters sidste billeder fra midten af 1980erne er nærmest minimalistiske. Tre vandrette farvebånd i okker, grå og blå danner baggrund for figurer, der strækker sig fra nederste til øverste billedkant. Et motiv skåret ned til færrest mulige elementer, men stadig genkendeligt. |
| |
| Signatur: |
| |
| Kilde: |
| |
| Johannes Hofmeister er begravet på Hjørring Kirkegård |
| |
Nr. Lyngby malerne: klik her >>> |
|
|
