Egill Jacobsen (1910-1998), maler
 
Slægten
Han blev født den 16.12.1910 og døde den 21.04.1998.
Han kom tidligt i gang med billedkunsten. Ganske vist måtte han først skrinlægge en drøm om at blive forstmand og udholde nogle års læretid som skrædder, men allerede inden han var 20 var han i gang med maleriet og gik et par vintersæsoner på Carl Schwenns malerskole. Som 22-årig kom han ind på kunstakademiet i København. hvor han modtog undervisning af Kræsten Iversen. På akademiet blev han dog kun et semester, men fortsatte med selvstændige studier på Statens museum for kunst. En periode ernærede han sig ved at fremstille kunstnerfarver. Debuten fandt sted på Kunstnernes efterårsudstilling 1932. En rejse til Paris 1934 betød inspiration fra impressionisterne og store ny-klassikere som Pablo Picasso og Henri Matisse. Egill Jacobsen var i disse år også meget optaget af surrealismens idé om at lade det u- og underbevidste komme til udtryk i kunstværket og gennem forbindelsen med dr. Sigurd Næsgaard blev psykologien og psykoanalysen vigtige faktorer i Egill Jacobsens forståelse af det ubevidstes betydning.
Et årstid efter pariserrejsen kom der for alvor gang i Egill Jacobsens maleri, de første malerier med maskemotiver kom til og snart havde Egill Jacobsen skabt de grundtræk der skulle bære hans kunst. Maskemotivet er forblevet nærmest enerådende i hans kunst. Egill Jacobsen var nu, sammen med kunstnervennerne Ejler Bille og Richard Mortensen en af det abstrakte gennembruds hovedmænd i dansk kunst, og vel nok flokkens betydeligste koloristiske begavelse. De tidlige maskemalerier har den ophobede krafts, udbruddets spontane karakter. Men selv når oplevelsesgrundlaget ændrer art, og temperamentet finder et mere afdæmpet leje fastholdes masken som det motiviske grundelement. For Egill Jacobsen var det først og fremmest koloritten der var det udtryksbærende.
Forbindelsen til Frankrig var afgørende for den unge abstrakte danske kunst i slutningen af 30erne. I 1937 var Egill Jacobsen tilsluttet udstillingsgruppen Linien som da foranstaltede en udstilling i Den frie i København med deltagelse af den internationale abstrakte kunsts store navne som Paul Klee, Wassily Kandinsky, Max Ernst, Joan Miró, Jean Arp m. fl.
Nogenlunde samtidig havde en kreds af kunstnere, med de unge abstrakte som et vitalt midtpunkt, samlet sig i samleren Elise Johansens hjem i Nyhavn. Ud af denne kreds fremstod tidsskriftet Helhesten (1941–44) hvori Egill Jacobsen skrev programartiklen og karakteristikkerne af sine kunstnervenner, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt og Asger Jorn. Med kunstnere fra samme kreds dannedes senere Cobra (1948–51) som havde rod i mellemkrigstidens kunstneriske nydannelser herhjemme, men tillige havde baggrund i krigsårenes isolation og behovet for internationale kontakter. Egill Jacobsen blev fra starten knyttet til Cobra der hovedsagelig bestod af danske, hollandske og belgiske kunstnere der var fælles om en stræben tilbage mod ubesmittede, oprindelige kilder for kunsten.
Udgangspunktet for Egill Jacobsens kunst var værker af den moderne kunsts pionerer, samt folkekunst og etnografica. Men selv hvor Jacobsen benyttede farven heftigt udtryksfuldt og dramatisk er der en personlig, nordisk tone over hans farvesprog. Dansk natur og tradition spillede en rolle for ham, og der kan trækkes forbindelser tilbage til Albert Gottschalk og guldalderens store danske malere, Dankvart Dreyer, Christen Købke, J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard m.fl. som Egill Jacobsen studerede på museerne. Sensibiliteten over for sjælstilstande og indtryk udefra er afgørende for Egill Jacobsens kunst. Et stærkt dannende element udgør også en livfuld, ofte dansende penselskrift der mestrer såvel det lette spind af linjer, det tegnagtige, ornamentale som de mættede, stoflige partier. Selvom alle slags følelsestilstande kan fornemmes afspejlet i Egill Jacobsens kunst gælder det dog at hovedparten af hans værker formidler indtryk af frodighed og glæde.
Egill Jacobsens udstillingsaktivitet havde et betydeligt omfang. Han var medlem af flere af vore betydeligste kunstnersammenslutninger og udstillede mange steder herhjemme og i udlandet. Første retrospektive udstilling i Kunstforeningen i Kbh. i 1945, retrospektive udstillinger desuden i Paris, 1961, i Warszawa og Krakow, 1965, på Louisiana, Humlebæk, 1970, men desuden deltog Egill Jacobsen i en lang række officielle udstillinger rundt om i verden, bl.a. biennalen i Venezia, 1956, Dansk abstrakt kunst, vandreudstilling i USA, 1964–65, biennalen i Sao Paulo, Brasilien, 1971. Egill Jacobsen er rigt repræsenteret i private og offentlige samlinger, fx de fleste danske kunstmuseer, samt kunstmuseerne i Oslo, Stockholm, Göteborg, Reykjavik og museerne i Haag (Stedelijk), Pittsburgh, Pennsylvania og Kuala Lumpur (Malaysia). Som udsmykningsarbejder udførte Egill Jacobsen malerier til vielsessalen i Hvidovre rådhus, 1958, Århus universitet (aulaen i fysisk-matematisk institut) 1969 og Schæffergården i København 1976.
Egill Jacobsen var i perioden 1959–1973 professor ved kunstakademiet i København. Han modtog, blandt andre hædersbevisninger, Eckersberg-medaljen, 1959 og Thorvaldsen-medaljen, 1969. Han blev æresmedlem af Kunstakademiet 1981.

Familie
Egill Jacobsen blev født i København og er begravet på Søllerød kirkegård.
Forældre: afskriver Richard J. (1883–1946) og Fanny Sørensen (1884–1969). Gift 1. gang med N.N. Gift 2. gang med keramiker Jonna Lützhøft, født 14.12.1910 i København., adoptivdatter af kommunelærer Olga Olsen (født 1883). Ægteskabet opløst 1949. Gift 3. gang 1949 (u.v.; b.v. 1958) med Evelyn Eleonora Jørgensen, født 05.10.1911, død 26.07.2005, datter af kunstmaler Jens Peter J. (1885–1966) og Ane Kirstine Olsen (1887–1961). Udnævnelser
R 1965.

Ikonografi
Tegning af H. Lollesgaard (Kgl. Københavns Bibliotek) Afbildet på tegning af H. Bendix udstillet 1962.

Bibliografi
E. J., udg. Chr. Dotremont, 1950 = Cobrabibl. XIII. E. J. Et udvalg af billeder m. tekst af Harald Leth, 1956 – Vor tids kunst LIV. – Chr. Dotremont: E. J., 1963 (m. dansk og fransk tekst). Jan Zibrandtsen: Moderne da. maleri, 2. udg. 1967 249–53. Gunnar Jespersen: De abstrakte, 1967. Samme: Cobra, 1974 154–60. Virtus Schade: Cobra – fra hoved til hale, 1971 35–38. Willemijn Stokvis: Cobra, Amsterdam 1974. Per Hovdenakk: E. J. 1928–65,1, 1980.
 
Signatur:
 
Kilde:
 
Eigill Jacobsen er begravet på Søllerød Kirkegård
 

Nr. Lyngby malerne: klik her >>>
 
 
KRAFTnewmedia.dk