Asger Jorn (1914-1973), maler

 

Slægten
Jorn, Asger,  Asger Oluf Jørgensen, maler, født 03.03.1914, død 01.05.1973, (navneforandring i 1945), dansk billedkunstner og forfatter, bror til Jørgen Nash. Asger Jorn er efter sin død blevet betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch, og hans centrale rolle i efterkrigstidens kunst er blevet internationalt anerkendt.

Biografi
Allerede i seminartiden i Silkeborg begyndte han at male, og efter studieopholdet i Paris fik han sin debut i København. Han tog udgangspunkt i surrealismen, i naturfolks kunst og i nordisk middelalderkunst, men var også påvirket af Paul Klee og Miró.
Efter 2. verdenskrigs udbrud i september 1939 og besættelsen af Danmark i april 1940 satte en stopper for hans mange rejser i Europa, hvorfor denne somre blev brugt til at besøge ”eksotiske” steder i Danmark, eksempelvis badesteder som Samsø og Løkken.
I 1942 boede Asger Jorn og hustruen Kirsten Lyngborg, hvis mor var jordmoder i Løkken, i Nr. Lyngby sammen med Magna og Christian Valentinusen samt Ejler Bille, ligesom dennes hustru, Agnethe Therkildsen, også kom til. Denne lille koloni af kunstnere havde det godt, selv om det ikke blev så meget sommer det år.
Men ifølge den senere malerkammerat i Spiralen, Niels Jensen, skete der noget væsentligt for Asger Jorn den sommer. Og det er repræsenteret i billedet ”Konge i Underverdenen”, som til daglig hænger på Kunsten i Ålborg. Han mener, at netop dette billede repræsenterer vendepunktet i Asger Jorn’s karriere, og hans støttes af et tidligere udsagn fra en anden kunstnerkollega, Egill Jacobsen: ”Men netop på det tidspunkt skiftede det stærkt i Asger Jorn’s maleri, og hans billedopbygning forandrede sig hurtigt... nu kom inspirationen fra Billes måde at male sig frem over et billede ved at lægge form til form. Asger Jorn’s anvendelse af denne additionsmetode siger noget om hans senere udvikling: Han gik en anden vej end Bille. Mens Bille efterhånden koncentrerede sig mere og mere om maleriets enkelte detaljer, lod Asger detaljerne åbne sig og forbinde sig med hinanden til stadig større helheder. Størrelserne voksede”.
Billedet ”Konge i Underverdenen”, som Asger Jorn ifølge Agnethe Therkildsen gik hjem og malede efter en skovtur i Nr. Lyngby, solgte han i øvrigt selv senere til samleren Elna Fonnesbech-Sandberg. Da hun efter krigen selv begyndte at male, gik billedet videre til en anden samler, Kresten Krestensen, hvorfra det i 1967 kom med til Nordjyllands Kunstmuseum, nu Kunsten. Asger  Jorn’s kunst findes over hele landet, ja, hele verden, hvorfor det er godt at tænke på, at netop dette maleri tilhører landsdelens fornemmeste kunstmuseum.

Uddannelse
Asger Jorn blev uddannet som lærer i Silkeborg 1930-1935, men besluttede sig til at blive maler og rejste 1936 til Paris og blev elev på L'Académie contemporaine, ledet af Fernand Léger. Gennem ham fik Jorn ansættelse hos Le Corbusier som medhjælper ved opførelsen af en pavillon til verdensudstillingen i Paris 1937, ligesom han for Léger var med til at udføre et monumentalarbejde til udstillingen.
Efter næsten et års ophold vendte Jorn tilbage til København og søgte i vintermånederne ind på Kunstakademiets malerskole hos Aksel Jørgensen. Indtil krigens udbrud i 1939 opholdt han sig skiftevis i Danmark og Frankrig, hvor han modtog stærke indtryk fra den gren af surrealismen, som Jean Arp, Joan Miró og Max Ernst tilhørte. 

Udstillinger
Jorn, den hollandske gruppe og den belgiske forfatter Christian Dotremont forenede sig i november 1948 i den internationale gruppering Cobra, der bl.a. udgav et tidsskrift på skift i Danmark, Holland og Tyskland og stod for flere større udstillinger.
I 1950 rejste Jorn til Paris, men måtte året efter vende tilbage, nedbrudt af tuberkulose og underernæring, og blev indlagt på tuberkulosesanatoriet i Silkeborg. Her skrev han en bog om æstetik, Held og Hasard (1952, revideret og udvidet 1963), som han illustrerede med små farvede linoleumssnit. Bogen opsummerede tidligere års beskæftigelse med filosofiske, æstetiske og kulturkritiske idéer, der havde resulteret i flere omfattende, uudgivne manuskripter.
På sanatoriet påbegyndte han en "årstidsserie" med store kompositioner, måske beregnet til sanatoriets spisesal. Man ønskede imidlertid ikke at modtage tilbuddet, og i stedet realiserede Jorn tre store billeder, to fra serien Af den stumme myte (1951-1953) samt Livshjulet (1953), som han skænkede Silkeborg Bibliotek. Hos lokale pottemagere i Sorring udførte han over 200 keramiske arbejder, hvoraf Silkeborg Museum erhvervede en serie. I taknemmelighed herover lovede Jorn at skænke egne og andres arbejder til museet.
Jorn opbyggede i 1960'erne samlingen i Silkeborg Kunstmuseum til en af de største private donationer i Danmark på kunstens område med over 5500 arbejder af 150 kunstnere, han søgte forgæves at få arkitekten Jørn Utzon til at realisere en bygning til samlingerne.
Hans store billede Stalingrad blev påbegyndt 1956-1957, i 1966 købte han det tilbage, bearbejdede det flere gange og placerede det i Silkeborg; maleriet er optaget i Kulturkanon.

Værker
I 1970 realiserede han et større keramisk relief til Kulturhuset i Randers, og i 1972 udførte han to grupper af skulpturer i bronze og marmor. Jorn har tillige illustreret en lang række bøger, bl.a. broderen Jørgen Nash's Leve livet (1948), Stavrim, sonetter (1960) og Her er jeg (udgivet 1975).
Jorn malede i 1965 et 44 m2 stort vægmaleri (fordelt på flere sammenhængende vægge) i sin ven og kunsthandler Børge Birchs sommerhus på Læsø. I 1998 overgik det til kunstmuseet ARKEN.

 
Asger Jorn er begravet på
 
Besøg Museum Jorn
 

Nr. Lyngby malerne: klik her >>>