Priser & legater

Adam Oehlenschläger-legatet

Legatet var en dansk litterær udmærkelæse som blve delt dt første gang i 1955 og blev tildelt for «en betydende indsats i dansk litteratur». Prisen ble i 2002 slået sammen med andre legater

Akademiraadets legater

De legater, der kan søges af arkitekter og billedkunstnere, opslås hvert år ca. den 1. oktober med ansøgningsfrist omkring den 30. oktober.

Akademirådets ”Det Søderingske legat”

Anne E. Munks legat

Legatet uddeles til kvindelige billedkunstnere og forfattere, der er fyldt 50 år på ansøgningstidspunktet, og som har behov for økonomisk støtte.
Anna Elisabeth Munch (18. Juni 1876 i København – 9. November 1960 på Frederiksberg) var dansk maler.
Anna E. Munch var datter af forfatter  og professor Andreas Munch (1811-1884) samt Anna Maria Amalie Nordberg (1832-1905), og hun havde en søster, fotografen Helga Munch. Maleren Edvar Munch var hendes grandfætter. Hun tilbragte sine somre i familiens sommerbolig Villa Marina i Nysted, og da faderen døde flyttede Anna med sin mor og sin søster permanent til Nysted, hvor moderen var vokset op.
Hun modtog Tagea Brandt Rejselegat i 1941 og Serdin Hansens Præmie 1957. Hun er begravet på Vestre Kirkegård.  

August Schiøtt legat

Heinrich August Georg Schiøtt (17. december 1823 i Helsingør – 25.jJuni 1895 i Hellebæk) var dansk portrætmaler.

Dannebrogsmand

Eckersberg Medalje

Eckersberg Medaillen, udmærkelse for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst; uddeles af Akademiet for de Skønne kunstter   til billedkunstnere eller arkitekter. 
Medaljen blev stiftet 1887 med betegnelsen Aarsmedaillen. Med et nyt reglement 1923 ændredes navnet til Eckersberg Medaillen. Selve medaljen, der første gang blev slået i 1889, er udført af Harald Conradsen   til minde om hundredårsdagen for C.W. Eckersbergs fødsel 02.01.1783. Indtil 1923 blev den givet i bronze eller sølv, derefter kun i bronze.

Fonden ad Usus Publicos

(Fonden til offentlig nytte/brug) var en fond, der blev oprettet af Frederik 5.  ved resolution af 15. Juni 1765. Den blev ophævet 26. Februar 1842.   
Fra en beskeden begyndelse hvad angår både midler og formål voksede den i betydning, og en gennemgang af dens virksomhed viser en del om, hvad den danske stat i en lang periode gjorde for at fremme videnskabelige, kunstneriske og uddannelsesmæssige interesser.
Fondens formål var at yde ekstraordinære tilskud (såkaldte gratifikationer) til fortjente embedsmænd samt til offentlige praktiske opgaver. Efterhånden skiftede den karakter. Efter år 1800 blev fondens midler i stigende grad anvendt til at støtte især videnskab, litteratur og kunst, og i 1820'erne og 1830'erne var det helt overvejende fondens hovedformål.
Fonden havde flere indtægtskilder, der blev fastlagt ved kongelige resolutioner. Årligt tilbagevendende indtægtskilder var betalinger for karakterer (dvs. titler og kun frem til 1784), indtægter fra ekstraordinære mulkter (bøder), arveløse kapitaler, sjette- og tiendepenge (dvs. afgifter af arv, der førtes ud af landet), sparede lønninger (ved dødsfald og vakance), tilbagebetalinger af lån, renter af lån, aktieudbytte og elevbetalinger fra seminarium (fra 1792). Andre indtægtskilder var konfiskerede midler, testamentariske tilskud, salg af bygninger og diverse (f.eks. bøger, kort).
Til bestyrelse af fonden var udnævnt en direktør, en revisor og en sekretær. Direktøren sendte sine forslag til støtteprojekter til kongens kabinet, og efter kongelig resolution blev han beordret til at udbetale den tildelte sum.
Fonden huskes i dag især for sin støtte til unge forfatteres og kunstneres studieophold i udlandet (se Heibergs vaudeville De Danske i Paris, 1833).
Da fonden i 1842 blev nedlagt samtidigt Den almindelige Pensionskasse, blev sagsakter og resterende midler overført til Kunstakademiet og Finansdeputationen.  
I glansperioden var sekretæren for fonden henholdsvis Jonas Collin  (fra 1803-32) og sønnen Edvard Collin.   Collinfamilien var et af de kulturelle centre i København, i hvis hjem de fleste kulturpersonligheder og kommende ditto kom på besøg. Sekretæren har derfor haft god mulighed for at vurdere mulige modtagere, lige som sekretærerne givetvis har hjulpet nogle med ansøgningerne. Således har de kunnet have stor indflydelse på midlernes fordeling.

Garvermester C. W. Gericke's Legat

Thorvaldsens Medalje

Thorvaldsen Medaillen, den højeste udmærkelse for en billedkunstner; den uddeles årlig af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. Den blev stiftet 1837 som Udstillingsmedaljen og tildeltes talentfulde værker på forårsudstillingen på Charlottenborg. Navnet blev i 1866 ændret til den Thorvaldsenske Udstillings-Medaille, i 1923 til Thorvaldsens Medaille; den er ikke længere knyttet til bestemte udstillede værker.
Selve medaljen, der gives i sølv, er udført af Christen Christensen (1806-45) i anledning af Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838.

Jens Ejnar og Johanne Larsens Fond

Fonden støtte unge billedkunstnere, fortrinsvis med bopæl i Jylland, som ikke har haft kommerciel gennemslagskraft indtil Videre.

Kaptajn H.C. Lundgreens Legat

Tildeles danske forfattere og andre, der gennem deres virksomhed har bidraget til at øge interessen hos ungdommen for sølivet. Oprettet 1941.

Kommandør af 2. grad

Kommandør eller komtur betegner almindeligvis det midterste trin inden for en ridderorden. Det gælder især fortjenstordener med fem trin, som har Æreslegionens grader som forbillede. I Dannebrogordenen kaldes dette trin Kommandør af Dannebrog (tidligere Kommandør af 2. grad). Selve dekorationen kaldes ofte et kommandørkors.
Betegnelsen stammer fra fransk ordensvæsen, hvor Æreslegionens fem trin blev en model for mange moderne fortjenstordener:

Købkes legat

LOs kulturpris

Pris, indstiftet i 1979 af LO. Prisen er til og med 1996 årlig blevet uddelt til folk i og uden for arbejderbevægelsen, der har præsteret en særlig indsats inden for kunst og kultur i bred forstand; også folk, der arbejder i den sociale sektor, og forskere har fået prisen. Fra 1998 uddeles årligt én pris på 100.000 kr. Den er bl.a. tilfaldet tegneren Roald Als (2003),  entertaineren Niels Hausgaard (2004) og tv-manden Lars Engels (f. 1942) fra Danmarks Radios dokumentargruppe (2005).

Lærer på Kunstakademiets skole for kvinder

Blev grundlagt i 1888  under navnet Den med akademiet forbundne Kvindeskole, som en kvindeskole tilknyttet Det Kongelige Danske Kunstakademi.  Før 1888 havde kvinder ikke adgang til at få del i Kunstakademiets undervisning, men var begrænset til privat undervisning eller  Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder Dansk Kvindesamfund og specifikt Johanne Krebs  og Augusta Dohlmann og  var fortalere for at kvinder skulle have ligeret. Deres kritik blev bakket op fra politisk hold, og i efteråret 1888 åbnede Kunstskolen for Kvinder, hvor Krebs blev inspektrice. Maleren Viggo Johansen   og billedhuggeren August Saabye  blev ansat som undervisere på kvindeskolen. En anden kendt lærer på kvindeskolen var Valdemar Irminger som underviste fra 1906.
Først placerede man kvindeskolen i lejede lokaler i Amaliegade 30, men i 1897 flyttede den ind i en del af Charlottenborg.   Kvindeskolen fik egen bestyrelse, men ikke egne professorer.
I 1908 fusionerede kvindeskolen med Akademiet, og kvindelige elever fik optagelse direkte på Kunstakademiet. Dog var kønnene fortsat adskilte i fag med tegneundervisning efter nøgenmodel.

Medlem af Akademiet - Kunstsamfundet

Kunstnersamfundet er opdelt i to sektioner: arkitekter og billedkunstnere, herunder udøvere af tilgrænsende kunstarter. 
Medlemskab af Kunstnersamfundet giver adgang til deltagelse i Akademiets arbejde til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.
Kunstnersamfundets medlemmer er valgbare og valgberettigede ved valgene af de 60 ordinære medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster samt ved valg af medlemmer til Akademirådets og Kunstnersamfundets Jury.  
De nuværende ca. 1.350 medlemmer af Kunstnersamfundet er de arkitekter og billedkunstnere, som Juryen har anerkendt til optagelse. Juryens anerkendelse sker på baggrund af en vurdering af kvaliteten i en kandidats kunstneriske virksomhed og kvalifikationer. Juryen skal tilstræbe, at alle kvalificerede kunstnere anerkendes til optagelse. Nye medlemmer optages for en perioden på 12 år, hvorefter genoptagelse finder sted, hvis den pågældende stadig er aktiv, udøvende kunstner. 

Medlem af det svenske Akademi

Det litterære selskab Svenska Akademien, De Aderton ("de atten", efter antallet af medlemmer), blev stiftet den 20. marts 1786 af kong Gustav 3. Af Sverige. Dets formål er at fremme den svenske litteratur og det svenske sprog.
Akademiet er internationalt mest kendt for som rolle som jury for Nobelprisen i litteratur.  

Neuhausens Prisen

De Neuhausenske Præmier er betegnelsen for et præmiebeløb,  der kan vindes ved konkurrence for arkitekter og billedkunstnere. Priserne er stiftet 1838 og udskrives af Kunstakademiet i København,   oprindelig hvert andet år, senere med større mellemrum. Præmierne blev finansieret af Det Neuhausenske Legat, stiftet 1812 ifølge af malermester og tidligere elev på Kunstakademiet Jens Neuhausens (1774-1816) med reglement 1837.   I 1976  blev dette legat  sammenflettet med Zacharias Jacobsens Legat.  

Ny Carlsbergfondet