Priser & legater

 

Adam Oehlenschläger-legatet

Legatet var en dansk litterær udmærkelæse som blve delt dt første gang i 1955 og blev tildelt for «en betydende indsats i dansk litteratur». Prisen ble i 2002 slået sammen med andre legater

 

Akademiraadets legater

De legater, der kan søges af arkitekter og billedkunstnere, opslås hvert år ca. den 1. oktober med ansøgningsfrist omkring den 30. oktober.

 

Akademirådets ”Det Søderingske legat”

 

Anne E. Munks legat

Legatet uddeles til kvindelige billedkunstnere og forfattere, der er fyldt 50 år på ansøgningstidspunktet, og som har behov for økonomisk støtte.
Anna Elisabeth Munch (18. Juni 1876 i København – 9. November 1960 på Frederiksberg) var dansk maler.
Anna E. Munch var datter af forfatter  og professor Andreas Munch (1811-1884) samt Anna Maria Amalie Nordberg (1832-1905), og hun havde en søster, fotografen Helga Munch. Maleren Edvar Munch var hendes grandfætter. Hun tilbragte sine somre i familiens sommerbolig Villa Marina i Nysted, og da faderen døde flyttede Anna med sin mor og sin søster permanent til Nysted, hvor moderen var vokset op.
Hun modtog Tagea Brandt Rejselegat i 1941 og Serdin Hansens Præmie 1957. Hun er begravet på Vestre Kirkegård.  

 

August Schiøtt legat

Heinrich August Georg Schiøtt (17. december 1823 i Helsingør – 25.jJuni 1895 i Hellebæk) var dansk portrætmaler.

 

Dannebrogsmand

Dannebrogordenens Hæderstegn (Afløste i 1952 Dannebrogsmændenes Hæderstegn) et sølvkors, der kan tildeles bærere af Dannebrogsordenen. Det forkortes D.Ht., tidligere DM
 

Eckersberg Medalje

Eckersberg Medaillen, udmærkelse for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst; uddeles af Akademiet for de Skønne kunstter   til billedkunstnere eller arkitekter. 
Medaljen blev stiftet 1887 med betegnelsen Aarsmedaillen. Med et nyt reglement 1923 ændredes navnet til Eckersberg Medaillen. Selve medaljen, der første gang blev slået i 1889, er udført af Harald Conradsen   til minde om hundredårsdagen for C.W. Eckersbergs fødsel 02.01.1783. Indtil 1923 blev den givet i bronze eller sølv, derefter kun i bronze.

 

Fonden ad Usus Publicos

(Fonden til offentlig nytte/brug) var en fond, der blev oprettet af Frederik 5.  ved resolution af 15. Juni 1765. Den blev ophævet 26. Februar 1842.   
Fra en beskeden begyndelse hvad angår både midler og formål voksede den i betydning, og en gennemgang af dens virksomhed viser en del om, hvad den danske stat i en lang periode gjorde for at fremme videnskabelige, kunstneriske og uddannelsesmæssige interesser.
Fondens formål var at yde ekstraordinære tilskud (såkaldte gratifikationer) til fortjente embedsmænd samt til offentlige praktiske opgaver. Efterhånden skiftede den karakter. Efter år 1800 blev fondens midler i stigende grad anvendt til at støtte især videnskab, litteratur og kunst, og i 1820'erne og 1830'erne var det helt overvejende fondens hovedformål.
Fonden havde flere indtægtskilder, der blev fastlagt ved kongelige resolutioner. Årligt tilbagevendende indtægtskilder var betalinger for karakterer (dvs. titler og kun frem til 1784), indtægter fra ekstraordinære mulkter (bøder), arveløse kapitaler, sjette- og tiendepenge (dvs. afgifter af arv, der førtes ud af landet), sparede lønninger (ved dødsfald og vakance), tilbagebetalinger af lån, renter af lån, aktieudbytte og elevbetalinger fra seminarium (fra 1792). Andre indtægtskilder var konfiskerede midler, testamentariske tilskud, salg af bygninger og diverse (f.eks. bøger, kort).
Til bestyrelse af fonden var udnævnt en direktør, en revisor og en sekretær. Direktøren sendte sine forslag til støtteprojekter til kongens kabinet, og efter kongelig resolution blev han beordret til at udbetale den tildelte sum.
Fonden huskes i dag især for sin støtte til unge forfatteres og kunstneres studieophold i udlandet (se Heibergs vaudeville De Danske i Paris, 1833).
Da fonden i 1842 blev nedlagt samtidigt Den almindelige Pensionskasse, blev sagsakter og resterende midler overført til Kunstakademiet og Finansdeputationen.  
I glansperioden var sekretæren for fonden henholdsvis Jonas Collin  (fra 1803-32) og sønnen Edvard Collin.   Collinfamilien var et af de kulturelle centre i København, i hvis hjem de fleste kulturpersonligheder og kommende ditto kom på besøg. Sekretæren har derfor haft god mulighed for at vurdere mulige modtagere, lige som sekretærerne givetvis har hjulpet nogle med ansøgningerne. Således har de kunnet have stor indflydelse på midlernes fordeling.

 

Garvermester C. W. Gericke's Legat

At udrede legater, til legators slægtninge, til 15 nærmere angivne selskaber og stiftelser, til udlån til unge håndværkere, samt til studiestøtte til studerende og seminarister. Supplerende oplysninger:
Legater kan søges af: a) Unge fattige, men begavede studerende og seminarieelever til erhvervelse af eksamen. Ved studerende forstås ikke alene de, der har bestået studentereksamen, og derefter studerer til en embedseksamen ved Københavns, Århus, Odense, Roskilde eller Aalborgs Universitet samt Polyteknisk Læreanstalt, men enhver, der forbereder sig til nogen af de øvrige 
under statens kontrol - studentereksamen dog undtaget - hørende eksaminer, hvortil kun sådanne kan indstille sig, som enten er student eller har taget den almindelige forberedelseseksamen eller dertil svarende eksamen. Ved seminarister forstås elever ved et af statens seminarier eller ved et privatseminarium, hvis 
elever kan erholde statsunderstøttelse. Understøttelse gives for 1 år ad gangen, men kan gives påny. Beløbet udgør  6.000 kr., under særlige omstændigheder op til 12.000 kr.
 

Thorvaldsens Medalje

Thorvaldsen Medaillen, den højeste udmærkelse for en billedkunstner; den uddeles årlig af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster. Den blev stiftet 1837 som Udstillingsmedaljen og tildeltes talentfulde værker på forårsudstillingen på Charlottenborg. Navnet blev i 1866 ændret til den Thorvaldsenske Udstillings-Medaille, i 1923 til Thorvaldsens Medaille; den er ikke længere knyttet til bestemte udstillede værker.
Selve medaljen, der gives i sølv, er udført af Christen Christensen (1806-45) i anledning af Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838.

 

Jens Ejnar og Johanne Larsens Fond

Fonden støtte unge billedkunstnere, fortrinsvis med bopæl i Jylland, som ikke har haft kommerciel gennemslagskraft indtil Videre.

 

Kaptajn H.C. Lundgreens Legat

Tildeles danske forfattere og andre, der gennem deres virksomhed har bidraget til at øge interessen hos ungdommen for sølivet. Oprettet 1941.

 

Kommandør af 2. grad

Kommandør eller komtur betegner almindeligvis det midterste trin inden for en ridderorden. Det gælder især fortjenstordener med fem trin, som har Æreslegionens grader som forbillede. I Dannebrogordenen kaldes dette trin Kommandør af Dannebrog (tidligere Kommandør af 2. grad). Selve dekorationen kaldes ofte et kommandørkors.
Betegnelsen stammer fra fransk ordensvæsen, hvor Æreslegionens fem trin blev en model for mange moderne fortjenstordener:

 

Købkes legat

Selskabet MARGRETHE OG CARL HARTVIG KØBKES LEGAT er i sin retsform et Fonde og andre selvejende institutioner. Selskabets nummer tildelt af den danske Virksomhedsregister er 88250028. MARGRETHE OG CARL HARTVIG KØBKES LEGAT blev stiftet på mandag den 1. januar 1979. Selskabet ophørte sin aktivitet 2009-04-05, og eksisterede dermed tredive år, tre måneder og otte dage. 
 

LOs kulturpris

Pris, indstiftet i 1979 af LO. Prisen er til og med 1996 årlig blevet uddelt til folk i og uden for arbejderbevægelsen, der har præsteret en særlig indsats inden for kunst og kultur i bred forstand; også folk, der arbejder i den sociale sektor, og forskere har fået prisen. Fra 1998 uddeles årligt én pris på 100.000 kr. Den er bl.a. tilfaldet tegneren Roald Als (2003),  entertaineren Niels Hausgaard (2004) og tv-manden Lars Engels (f. 1942) fra Danmarks Radios dokumentargruppe (2005).

 

Lærer på Kunstakademiets skole for kvinder

Blev grundlagt i 1888  under navnet Den med akademiet forbundne Kvindeskole, som en kvindeskole tilknyttet Det Kongelige Danske Kunstakademi.  Før 1888 havde kvinder ikke adgang til at få del i Kunstakademiets undervisning, men var begrænset til privat undervisning eller  Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder Dansk Kvindesamfund og specifikt Johanne Krebs  og Augusta Dohlmann og  var fortalere for at kvinder skulle have ligeret. Deres kritik blev bakket op fra politisk hold, og i efteråret 1888 åbnede Kunstskolen for Kvinder, hvor Krebs blev inspektrice. Maleren Viggo Johansen   og billedhuggeren August Saabye  blev ansat som undervisere på kvindeskolen. En anden kendt lærer på kvindeskolen var Valdemar Irminger som underviste fra 1906.
Først placerede man kvindeskolen i lejede lokaler i Amaliegade 30, men i 1897 flyttede den ind i en del af Charlottenborg.   Kvindeskolen fik egen bestyrelse, men ikke egne professorer.
1908 fusionerede kvindeskolen med Akademiet, og kvindelige elever fik optagelse direkte på Kunstakademiet. Dog var kønnene fortsat adskilte i fag med tegneundervisning efter nøgenmodel.

 

Medlem af Akademiet - Kunstsamfundet

Kunstnersamfundet er opdelt i to sektioner: arkitekter og billedkunstnere, herunder udøvere af tilgrænsende kunstarter. 
Medlemskab af Kunstnersamfundet giver adgang til deltagelse i Akademiets arbejde til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.
Kunstnersamfundets medlemmer er valgbare og valgberettigede ved valgene af de 60 ordinære medlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster samt ved valg af medlemmer til Akademirådets og Kunstnersamfundets Jury.  
De nuværende ca. 1.350 medlemmer af Kunstnersamfundet er de arkitekter og billedkunstnere, som Juryen har anerkendt til optagelse. Juryens anerkendelse sker på baggrund af en vurdering af kvaliteten i en kandidats kunstneriske virksomhed og kvalifikationer. Juryen skal tilstræbe, at alle kvalificerede kunstnere anerkendes til optagelse. Nye medlemmer optages for en perioden på 12 år, hvorefter genoptagelse finder sted, hvis den pågældende stadig er aktiv, udøvende kunstner. 

 

Medlem af det svenske Akademi

Det litterære selskab Svenska Akademien, De Aderton ("de atten", efter antallet af medlemmer), blev stiftet den 20. marts 1786 af kong Gustav 3. Af Sverige. Dets formål er at fremme den svenske litteratur og det svenske sprog.
Akademiet er internationalt mest kendt for som rolle som jury for Nobelprisen i litteratur.  

 

Neuhausens Prisen

De Neuhausenske Præmier er betegnelsen for et præmiebeløb,  der kan vindes ved konkurrence for arkitekter og billedkunstnere. Priserne er stiftet 1838 og udskrives af Kunstakademiet i København,   oprindelig hvert andet år, senere med større mellemrum. Præmierne blev finansieret af Det Neuhausenske Legat, stiftet 1812 ifølge af malermester og tidligere elev på Kunstakademiet Jens Neuhausens (1774-1816) med reglement 1837.   I 1976  blev dette legat  sammenflettet med Zacharias Jacobsens Legat.  

 

Ny Carlsbergfondet

Carlsbergfondet er et af verdens ældste erhvervsdrivende fonde. Her blomstrer ambitiøs bryggerivirksomhed side om side med forskning og støtte til det ypperste inden for videnskab, kunst og kultur. Fondets formand står ikke bare i spidsen for Carlsbergfondet, han er også bestyrelsesformand for Carlsberg A/S. Sådan har det været siden 1876, da brygger J.C. Jacobsen oprettede Carlsbergfondet.
 

Professor ved Akademiet (Det Kongelige Danske Kunstakademi)

Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i  1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag. Det havde oprindeligt til huse i en del af Charlottenborg. 
I 1771 ændredes navnet til Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet og i 1814 igen til Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster. Det nuværende navn stammer fra 1968,  hvor akademiets skoler blev selvstændige statsinstitutioner, mens navnet Akademiet for de skønne Kunster fremover kun dækkede det nuværende Kongelig Akademi for de Skønne kunster

 

Den Raben-Levetzauske Fond

Den Raben-Levetzauske Fond yder støtte til almennyttige formål bl.a. sociale, velgørende, videnskabelige, kulturelle eller kunstneriske formål. Uddeles til både foreninger, selskaber og stiftelser m.v. eller direkte til enkeltpersoner. Frankeret svarkuvert vedlægges ansøgningen.

 

Ridder af Dannebrog

Dannebrogordenen, dansk ridderorden, der kan tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser.

 

Otile og Alf Stoltenbergs Legat

Norge
 

Sødrings Prisen

Frederik Hansen Sødring eller Frederik Sødring (31. Maj 1809 i Aalborg – 18. April 1862 i Hellerup) var landskabsmaler, legatstifter og søn af købmand Peder Hansen Sødring (d. 1839) og Ane Dorthea født Jepsen (d. 1842).
En del af sin barndom tilbragte han med sine forældre i Norge,   men kom 1825 på Kunstakademiet i København,   som han gennemgik, samtidig med at han arbejdede ved håndværket.  Jens Peter Møller var hans første vejleder i landskabskunsten, men en stærkere påvirkning modtog han dog af J.C. Dahl,   to kopier efter billeder af denne kunstner var i 1828 det første, han udstillede. Sine studier malede han 1829-31, i hvilken periode han dog også udførte et og andet på kortere besøg i Norge, mest på Sjælland og Møn,   1832-36 hentede han sine fleste motiver fra Sydsverige og Norge, i det han dog sidstnævnte år rejste til Tyskland,   hvor han, især i München,  studerede et par år, og hvorfra han til udstillingerne hjemsendte adskillige, til dels ret omfangsrige, billeder; også efter sin hjemkomst vedblev han at udstille malerier efter sine studier fra Rhinegnene, Sydtyskland og Tyrol. Agreeret   ved Akademiet blev han, der dog aldrig nåede at blive medlem, i 1842. 9. august samme år ægtede han Henriette Marie de Bang (1809 – 1855), datter af ejeren af herregården Sparresholm ved Næstved. Niels de Bang (1776 – 1815) og Cathrine Amalie Henriette født Callisen. Med sin hustru fik han en ret betydelig medgift, der satte ham i stand til ved sin død, 18. april 1862, at efterlade Kunstakademiet 30000 rigsdaler,   af hvis renter 200 Kr. som Den Sødringske Opmuntringspræmie ved hvert års Charlottenborgudstilling tildeles en yngre landskabsmaler; de øvrige renter anvendes til understøttelse af ældre landskabsmalere og deres enker og uddeles på livstid. Af Sødrings arbejder købtes i årenes løb fem af staten; intet af dem er dog ophængt i Nationalgalleriet, et, Parti af Marmorpladsen i København, findes på Museet i Aarhus.  Sødring var en samvittighedsfuld og vel udviklet, men ikke meget selvstændig kunstner. I kompositionen er han påvirket af J.C. Dahl, i farven, der ofte er helt konventionel, af tidens Münchener-skole.
Begravet på Gentofte Kirkegård.  

 

Søren Gyldendal-prisen

Søren Gyldendal Prisen, dansk litteraturpris, indstiftet 1958 af Gyldendal,   uddeles årligt omkring Søren Gyldendals fødselsdag 12/4 til en dansk skøn- eller faglitterær forfatter, der står "midt i en stærk og særpræget skabergerning". Prisen er på 250.000 kr. (2017).

 

Titulær professor ved Kunstakademiet  

Professor, embedstitel for højestplacerede lærere, dvs. indehavere af lærestole ved universiteter og højere læreanstalter.
Professorerne varetager forpligtelsen til undervisning og forskning på højeste videnskabelige niveau og bærer tillige et særligt ansvar for et fagområdes udvikling. I visse lande uden for Skandinavien benyttes titlen tillige ved gymnasier o.l., som det også kunne være tilfældet ved nogle danske latinskoler.
Betegnelsen titulær professor dækker over det forhold, at særlig fremtrædende kulturpersonligheder frem til begyndelsen af 1900-t. kunne få tillagt professortitlen som ren hædersbevisning.
En professor kan efter fratrædelse pga. alder tituleres professor emeritus/emerita.

 

Den Treschowske fond 1906

Willum FrederikTreschow (15. September 1786 i København – 2. April 1869 sammesteds) var en dansk højesteretsadvokat og politiker. Han stiftede 1859  Det Treschow'ske Fideikommis (omkring 1900:   1.231.000 kr.), og engagementet i Trøstens Bolig var måske grunden til, at Treschow selv kom på tanken om at oprette lignende stiftelser. Han oprettede en lang række legater, nemlig til fordel for bestyreren, regnskabsføreren og revisoren ved fideikommisset, for ugifte døtre og enker efter embedsmænd, for døtre af fortjente fædre af den højere embedsstand, brudegavelegat, skolepengelegat for uformuende drenge og piger, endvidere oprettedes samme år De Treschow'ske Stiftelser, Treschows Legat og legater til De Massmannske Søndagsskoler, til understøttelse for lovende diciple af Roskilde lærde Skole, for studerende ved Københavns Universitet, til Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse og til Understøttelsesselskabet for trængende Kontorbetjente og deres Enker, samt "til Opmuntring og til en lille Hjælp for Kunstens Dyrkere", og endelig 1865 et legat "til Minde om afdøde Biskop Jacob Peter Mynsters store Fortjeneste af den danske Kirke".

ZachJacobsen 1990

Æresmedlem af Kunstnerforeningen af 18. november 1842
Kunstnerforeningen af 18. november er en forening af professionelle malere, billedhuggere, billedkunstnere, grafikere, arkitekter, musikere, dansere og forfattere.
Den stiftedes den 18. november 1842 i København af omkring 30 yngre kunstnere.
Kunstnerforeningen erhvervede i 1952 ejendommen Frederiksgade 8 i København. På 4. salen er indrettet 2 male- og tegneatelierer, spisestue og møderum. I kælderen er der værksteder for litografi og metalgrafik. De 9 lejligheder i ejendommen er alle til beboelse.
Foreningens formål er stort set uændret siden 1843 at virke for kunstnerstandens interesser i ind- og udland og at fremme det personlige samvær mellem kunstnere.

 
 
Oversigten: klik her >>>