| Badebyer har altid haft en tiltrækning på billedkunstnere. Her var der gode motiver, og der var et købedygtigt publikum, der kunne tænke sig at få et minde med hjem fra ferien. Løkken var i den henseende ikke nogen undtagelse, men kunstnerne var herfra. I 1918 flyttede forfatteren Thomas Olesen Løkken fra Vraa til Løkken og havde en tid hus på Torvet 2. Herfra drev han lidt boghandel og taxakørsel – og installerede karbidgas hos folk. I hjembyen Vraa var han begyndt at skrive, og i 1920 kom så gennembrudsromanen ”Bonden Niels Hald”, der gjorde ham landskendt. Han flyttede derfor i 1923 til ”Hannes Hus” i Søndergade 23, som en søster til sagfører Anders Olesen fra Nørresyndby, havde købt. Efter at Thomas Olesen Løkken kom til at bo her, blev huset samlingspunkt for flere af tidens kunstnere, det være sig forfattere som malere, blandt dem forfatteren Erling Kristensen, Thomas´gamle lærling fra cykelværkstedet i Vraa, vennen Martin Andersen Nexø og Jacob Paludan. Her kom også de unge Løkkenmalere, det var Chr. Valentinusen, født 1904, i Løkken, Erik Larsen, født 1902 og Lars Nielsen, født 1893. Erik Larsen var søn af byens tolder som boede i Søndergade 19, der var nabo til ”Hannes Hus”, han kom til Løkken omkring 1920. Lars Nielsen kendte Thomas Olesen Løkken fra Vraa, hvor han havde været i malerlære. De tre blev grundstammen i den malerkoloni, der udfoldede sig i 1920’erne og 30’erne. Men da var Thomas Olesen Løkken 1930 flyttede til Blokhus, derfor blev deres samlingssted Café Søborg. Valentinusen blev i disse år en anerkendt maler og fik især mange bestillinger på portrætter. Han flyttede i 1938 til København, men kom hver sommer tilbage til Løkken. Erik Larsen opholdt sig også i København, men kom også til Løkken om sommeren. Lars Nielsen blev ven med ingeniør Jørgen Fibiger, der byggede molen og flyttede omkring 1930 til Hirtshals, da han skulle bygge havnen der. Lars Nielsen blev meget afholdt i Løkken og et par af byens damer sørgede for, at han fik undervisning i København. De mest fremtrædende løkkenmalere var Christian Valentinusen, Erik Larsen og Lars Nielsen. Men også kunstnere som Anders Norre, Aage Sørensen, Lars Nielsen, Asger Jorn, Ane Brügger og Tjek Jerne, var med til at sætte Løkken på landkortet. Billedsamlingen blev stiftet i 19?? på initiativ af farvehandler Ingrid Ørum. Formålet var at samle og bevare nogle af løkkenmalernes værker i de omgivelser, hvor de blev skabt, og gøre dem tilgængelige for et større publikum. De følgende år lykkedes det gennem donationer og gaver, først og fremmest fra kunstnerne selv, at grundlægge en kunstsamling. Efter en omskiftelig tilværelse fik samlingen i 19?? sit eget “museum”. Siden da har Billedsamlingen i Løkken opbygget den mest betydningsfulde samling af løkkenmalernes værker. I 1995 rådede billedsamlingen over ca. 325 kunstværker, mens samlingen i dag omfatter en større samling malerier og tegninger. Malerne var også en del af det almindelige miljø i byen, de var dommere ved den årlige sandkonkurrencen, tegnere ved fester og så videre. Lars Nielsen var scenograf, da købmand Jens Bang på Torvet, købte et skuespil ”Den skæve Linie” af Thomas Olesen Løkken og ledede også den trup af lokale amatørerer. som opførte det 30 steder i omegnen – til trods pressens nedladende anmeldelser. Det skyldes ikke mindst Erik Larsen, at der kom mange unge malere til Løkken. Han havde en stor bekendtskabskreds i København. Andre kom af andre grunde, blandt andet Ane Brügger, der boede her fra 1938 til 1943, det første stykke tid hos Thomas Olesen Løkken i ”Hannes Hus” og Tjek Jerne, hvis familie havde sommerbolig på Søren Madsensvej og siden Anton Bastvej i de samme år. Asger Jorn der var ven med Chr. Valentinusen, boede hos hans svigermor der var jordmoder i byen (hvor) i nogle år omkring 1940. I 1937 købte snedkermester og kunsthandler P. Krogh Geneser, der havde sin forretning i Søndergade, den gamle redningsstation på Sdr. Strandvej. Her åbnede han han året efter kunstudstillingen ”Regnbuen”, der fungerede de følgede år, indtil den tyske besættelse ødelagde mulighederne for at fører den videre. Blandt kunstnerne var der flere, der havde udstillet på anerkendte udstillinger som Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg, og der var mindre kendte kunstnere. Nogle kom fra København, blandt opfordret af Erik Larsen. Andre var nordjydske malere, især med tilknytning til Aalborg, blandt andet Harald Kjeldsen og Ejnar Gross. Lidt uden for kredsen stod Anders Norre, der begyndte som ”Hanherredmaler”, men hver sommer i 1930’erne arrangerede han separatudstillinger i Løkken, hvorefter han bosatte sig i 1947. Han var med til at stifte kunstnersammenslutningen ”Nordjyderne”, hvor han var formand i flere år. Andre malere, der kom her fast gennem flere år efter ”Regnbuen” var ophørt, var foruden de tre oprindelige Løkkenmalere, også Aalborgkunstnerne, Carlo Wognsen og Aage Sørensen. Wognsen som havde atelier i Hans og Mines Hus på Sdr. Strandvej. I nogle få år blev Løkken Vendsyssels kunstby – mellem Skagenepoken og Vrå-udstillingerne. Kunstnerne blev aldrig et fremmedelement i byen. Der var mange venskaber og bekendtskaber, ikke mindst mellem byens borgere og de mere faste kunsnere som Christian Valentinusen, Erik Larsen, Lars Nielsen, Anders Norre, Ane Brügger og Tjek Jerne. Mange af deres billeder hænger stadig på væggene i Løkkenhjem. Sommergæstene udfyldte rollen som det købedygtige publikum til malernes billeder, uden tvivl den vigtigste forudsætning for eksistensen af en kunstnerkoloni. Dres og Thea på Strandhotellet var ofte vært for en stor del af malerne. Lokale navne som Erik Larsen og Lars Nielsen samt tilrejsende kolleger som H. Kongsmark og Hans Jørgen Korn fra Århus og Ålborg har tilbragt mangen en nat under loftet med drikkegilder. Afregning for logiet – for ikke at tale om restaurationsbesøgene – skete gerne i form af billeder, hvilket resulterede i store samlinger af Løkken-malerne på byens hoteller og restauranter, mest kendt i form, af den omfattende produktion af Erik Larsen, som pension Udsigtens Vita og Niels Laubjerg sikrede sig i kraft af kunstnernes ophold der gennem årtier. Efter samme recept lykkedes det også byens farvehandler, Ingrid Ørum, at samle sig et bredt udsnit af malernes produktion. Naturligvis måtte Løkken med sit udbredte gadeliv også have sin café efter fransk forbillede. Det blev til frøken Søborgs Konditori, som var Regnbue-malernes foretrukne mødested, siden rigt udsmykket indvendigt af Erik Larsen friseudsmykningen under loftet. |
