|
|
|
Carlo Wognsen (1916-1979), maler |
|
Slægten
Wognsen, Carlo Ejler, maler. født 15.08.1916 i Ålborg, død 30.11.1979.
Forældre: Bagermester Anton Ejler W. og Astrid Aslaug Johnsen, gift 21.07.1948 i Ålborg med tegner Birthe Justesen, født 21.04.1920 i Hellerup, datter af proprietær Peder Christian J. og Ida Louise Heramb.
Biografi
Carlo Wognsen blev udlært malersvend. Det gode håndværks høje moral prægede hans liv og hans arbejde. Uddannelsen i tegnekunsten hos begavede lærere udviklede hans talent. Carlo Wognsen var en fremragende tegner, et talent der sporedes som et grundelement i hele hans virke som kunstner. Sin tegnekunst omsatte han især i en omfattende produktion af bogillustrationer. Carlo Wognsen var også en god pædagog og brugte hele livet disse evner som lærer for andre. Han mestrede den sort-hvide kunst, det ses som lys og poesi i tegninger og raderinger fra de mange udenlandsophold og rejser, eller dramatisk i gengivelse af ydmygelse og lidelse i træsnittene fra flygtninge- og fangelejre, oplevelser der også havde mishandlet ham selv fysisk. Selv de mindste fund fra Lindholm Høje gengiver han i bogen om Vikingebopladsen, så de får karakter og liv. Carlo Wognsen fik mulighed for at vise sit maleriske talent i store udsmykningsopgaver, hvoraf billedet fra besættelsen på 4. maj Kollegiet i Aalborg fra 1951 er det kendteste. Carlo Wognsens akvareller og malerier var altid præget af stor ro og beherskelse. Kirkekunsten fik glæde af hans sikre farve- og kvalitetssans i flere nye altertæpper og som farvekonsulent på mange kirkerestaureringer.
Uddannelse
I malerlære i Ålborg 1930, Teknisk Skole smst. i 5 år (dekorationsmaler Lauritz Petersen), desuden elev af tegneren Viggo Vagnby 193,; teatermaleren Max Louw 1937.
Rejser og udlandsophold
Sverige og Norge 1936, Holland, Belgien og Frankrig 1937, Norge 1938, (fængsel og koncentrationslejr) Tyskland 1944, Sverige og Norge 1947, Holland 1948, Italien og Frankrig 1949, Polen 1952, Irland 1953, Portugal 1957, Frankrig, Egypten 1960, Grønland 1962.
Stillinger og hverv
Tegnelærer 1939-1976, leder af flygtningelejren West, Nørresundby, 1945-1949, Aalborg Bys Hæderslegat 1945, censor Å-udstillingen1963-1965, lektor ved Aalborghus Gymnasium, 1963-1976.
Stipendier og udmærkelser
Udstillinger
KE 1941; Nordjyderne 1941-1942, 1944-1945, 1947-1948, Den Polykrome 1942-1956, Nordisk Konstförbund, Röhsska Konstslöjdmuseum, Göteborg 1946, Charlottenborg, forår 1948-1949, Fluesvampen 1948-1965, Vrå-udstillingen. 1953-1976, Galleri Roldhøj, Rebild 1956, Dansk Nutidskunst, Charlottenborg 1956, Aalborg malere i 25 år, Aalborghallen 1978, Galleri 39, Vodskov 1981. Separatudstillinger: Ålborg 1937, Aalborg Kunstforening. 1939, 1949), Aalborg Museum, 1948 (s.m. Henning Knudsen), desuden flere andre seperat udstillinger.
Værker
Heste i landskab 1 (udstilling, 1941), Heste i landskab 2 (udstilling, 1942), Gammel gade i Aalborg (udstilling,1942), Vej gennem tørvemosen (udstilling, 1943), Jysk bakkelandskab (Fyns Kunstmuseum), motiver fra tyske koncentrationslejre og flygtningelejre i Danmark, (flest i akvarel), Nocturne (udstilling, 1948), Erotik (udstilling, 1949), motiver fra Norge, Sydfrankrig og Italien (Taormina), portrættegninger, gestapofanger (1949, Sønderborg Museum), tegning til Borgmesterkæden i Ålborg (1957). Udsmykninger: Frihedskampen, Fjerde Maj Kollegiet i Ålborg (1951), Aalborg Værfts kantine (1954, nu Aalborg Marinemuseum); Gl. Hellerup Gymnasiums forhal (1956), Søfartsskolen, Svendborg (1957), udsmykning, sognerådssalen, Fjerritslev (1960), Borremose Ungdomssk. (1963), Portugisisk begravelsestog (malet, ca. 1963, Nordjyllands Kunstmueum.), Stejlepladsen (malet, 1967, adm. bygningen, Hjørring Kommune). Altertæpper: Ulsted K. (1956), Nøvling K. (1972), Øster Hornum K. (1972), Veggerby K. (1976), desuden teaterdekorationer til Aalborg Teater og illustrationer til dagblade. Bogillustrationer: Mange privattryk gennem årene fra 1946, museumsinspektør Peter Riismøller: 15 årbøger fra Wilh. Burmeister Bogtrykkeri, 1947-1961 (motiver fra Ålborg), Thorkild Ramskou: Lindholm Høje, Det kgl. Oldskriftselskab, 1976.
Litteratur
Ny Tid (Ålborg) 06.03. 1948; 05.12.1948, 29.08.1951, 30.08.1951, Aalborg Amtstidende,04.09.1949, 30.08.1951 (Karsten Isager), Politiken 28.08.1951 (interview), Social Demokraten. 300.8.1951 (Møller Nielsen), Aarhuus Stiftstidende, 09.09.1951 (R. Gandrup); Kunst, nr. 7, marts 1958, 189; nr. 8, juli 1971, 138, Ole Bergh: C.W. 1916-1979, Wilhelm Burmeister Bogtryk ApS, 1986.
|
|
Signatur: |
|
Kilde: Weilbach |
|
Carlo Wognsen er begravet |
|
Malerne: klik her >>> |
|
|
|