|
|
|
Hugo Thomsen (1936-2001), maler, tegner og billedskærer |
|
Biografi
Han blev født i Brønderslev den 08. juni 1936, og døde samme sted 16. September 2001.Forældrene var Frits Norman Thomsen, født 24.08.1904, død 25.05.1979 og Valborg Velhelmine Marie Thomsen f. Jensen 08.01.1905 og død 05.10.1972.
Hugo Thomsen blev gift med Lis Thomsen, født Trudslev, den 26. november 1939
og gift den 28. Juni 1958. Hun er datter af Engelhart Vagner Johanne Trudslev og Esther Trudslev, født Langthjem.
Han var som maler, tegner og selvlært billedskærer, og fandt sine motiver rundt om i Vendsyssel, hvor han kendte naturen, vejrliget og mentaliteten. Et kendskab, der var vigtigt for ham. For i hvert billede lå ikke alene en oplevelse, men også en viden, som han kombinerede med sit kunstneriske temperament.
Han kunne slet ikke lade være med at genkalde sine oplevelser gennem penslen og farverne.
I de sidste år opnåede han stor erkendelse for hans socialrealistiske billeder og portrætterne, der blev meget eftertragtet.
Han kom til Løkken gennem en årrække, hvor han blev et kendt ansigt blandt løkkenborgerne og Vesterhavsbyens mange turister, som aftog hans malerier som han udstillede med i Det lille Galleri i Løkken.
Han kunne ikke leve uden den specielle atmosfærer om sommeren, hvor han vandrede rundt fra morgen til aften med sin skitseblok så han kunne fastholde de øjeblikke, hvor fiskerne stak til søs, og når de vendte hjem med fangsten til aften.
Det var her han traf den kendte løkken-maleren Chr. Valentinusen, som inspirerede ham, og som blev hans igangsætter, som det var tilfældet med Asger Jorn.
Han var medlem af den nordjyske kunstforening SEOS, og udstillede på Den Jyske i Randers, Skalleruphus, Nørlev Strand, Påskeudstillingen i Brønderslev, Brønderslevhallen, Handelsbanken, Andelsbanken og Teknisk Skole, Brønderslev. Galleri Ølgod, Arbejderudstillingen i Brønderslev, Skolerne i Jerslev, Serritslev o Thise, Jerslev Kro, Medborgerhuset i Vrå og Efterårskunst 94 i Jerslev.
Han hat udsmykket en kantine og solgt sine værker til USA, Australien, Norge, Sverige og Tyskland samt til Skolegades Skole i Brønderslev.
I det karakteristiske blå og grå vandtårn i Brønderslev havde maleren N. Kølkjær afbilledet Børglum Kloster og Thise Kirke, som man kan se fra tårnets vinduer
De blev til i 1955, og blev i 1984 renoveret af Hugo Thomsen.
I mange år udstillede han fast i Løkken, og havde Vildmose Galleriet, hvor flere kunstnere udstillede på skift med Keramik, skulpturer, akvareller, billedtæpper og relieffer. |
|
Signatur: Hugo Thomsen |
|
Kilde: Brændingen |
|
Hugo Thomsen er begravet på Brønderslev gl. Kirkegård |
|
Malerne: klik her >>> |
|
|
|