Slægten
Sigurd Swane, 1879-1973, maler og forfatter. Født 16.06.1879 på Frederiksberg, ?9.4.1973 i Plejerup, Grevinge Sogn, begravet på Grevinge Kirkegård. Døbt Svane. Forældre: Assistent, senere fuldmægtig Leo Svane og Sophie Elisabeth Rasmussen. Gift 1° 19.11.1910 i Kerteminde med maleren Christine Larsen (se Swane, Christine), født 29.05.1876 i Kerteminde, død 16.08.1960 i Farum, datter af købmand Jeppe Andreas L. og Vilhelmine Christine Bless. Ægteskabet opløst 1920. ~2° 4.1.1921 i København. Gift igen med maleren Agnete Alfrida Julie Rechendorff (se Swane, Agnete), *22.11.1893 på Frederiksberg, ?18.11.1994 i Plejerup, datter af fuldmægtig, senere direktør Oscar Andreas R. og Valborg Elisabeth Baadsgaard.
Biografi
Sigurd Swane fik et langt liv som maler. Hans professionelle karriere strakte sig over mere end 70 år, og da hans store talent til stadighed var kombineret med en usvækket arbejdsevne, er hans værk ikke alene blevet et af de mest omfattende, men også et af de betydeligste i det 20. århundredes danske kunst. Sigurd Swane gik kun kort tid på Kunstakademiet, men mødte her Harald Giersing, som i 1904 fik ham med over på Zahrtmanns Skole, og som i 1907 fik ham med til Paris, to afgørende skridt i hans udvikling. Der var tale om et af disse sjældne, men frugtbare møder i kunstens historie, hvor to meget forskelligartede begavelser i en slags ideel kappestrid inspirerer hinanden til at gå nye veje og bryde med det vedtagne. Selv om Giersing var den udfarende kraft, var det Sigurd Swane, der som maler var den dristigste. Allerede før opholdet i Paris var han begyndt at arbejde med den rene, prismatiske farveholdning, der karakteriserede den franske impressionisme. Han havde inden rejsen set billeder af Paul Gauguin i danske samlinger, men i Paris udvidede han sin indsigt, såvel i impressionismen som i ekspressionismen. Og i årene umiddelbart efter opholdet lod han inspirationen få frit løb i en række skovbilleder, havebilleder, blomsterbilleder og portrætter, lutter gængse motiver som Sigurd Swane dramatiserede ved en hidtil uset frisættelse af farven. Billederne betegnede hans personlige gennembrud, men indsatsen kom også, sammen med Giersings, til at markere indledningen til det modernistiske gennembrud, der skete i dansk maleri i århundredets andet årti. I de følgende år ændrede Sigurd Swane maleri sig i retning af en mere følelsesladet fortolkning af motiverne. Billederne var fortsat naturalistiske, men farven blev mørkere og penselarbejdet mere emotionelt end før, i slægt med Edvard Munchs. Den franske farveholdning er veget for en udpræget nordisk tone. Det er i disse år, S. malede sine første versioner af motivet Jakobs Drøm, et motiv der fik sindbilledlig betydning for ham livet igennem. Det udpræget nordiske i Sigurd Swane kunst kulminerede sidst i 1920rne i en række storladne billeder, malet i haven og i hjemmet på Tranegårdsvej i Hellerup. Men Sigurd Swane længtes bort fra storbyen og den moderne civilisation, og i 1934 flyttede han til Odsherred med sin familie, hvor han, med sin kone, Agnete Swane, som arkitekt, lod "Malergården" opføre på et højdedrag med udsigt over Lammefjorden. Han talte selv om en immigration. Hans motivverden var den samme, men farven blev lysere og fortolkningen blidere og mere åbenbart lyrisk. Lykken varede dog ikke ved, som maler var S. helt afhængig af sin inspiration, og i årene op til og under verdenskrigen havde han stadig vanskeligere ved at mobilisere den. Han arbejdede nu på rutinen, og billederne døde mellem hænderne på ham. Sigurd Swane indså, at han igen var nødt til at flytte for at komme videre. Han var da 70 år gammel, men løsningen var en ung mand værdig. Fra 1950 og i 17 år opholdt Sigurd Swane sig således fortrinsvis i Portugal og Spanien, hvor han og familien som en slags sigøjnere kørte fra sted til sted, og fra motiv til motiv, i et rullende hus bygget på ladet af en Bedford. Dette eksil på den Iberiske halvø skulle få livgivende betydning for Sigurd Swane maleri. Han nærmede sig igen sit impressionistiske udgangspunkt og malede i løbet af årene en vrimmel af lysfyldte landskabsbilleder, hvor farven virker, som var den åndet på. Først i 1967 vendte Sigurd Swane for alvor hjem til Danmark, og i sine sidste leveår malede han en række blomsterbilleder, som i deres flygtige præcision og mærkeligt bevægende uhåndgribelighed hører til de smukkeste, nogen maler har efterladt sig. Sigurd Swane arbejdede her hinsides enhver konvention og med en selverhvervet og dybt personlig indsigt i den natur, der havde været hans stadige udgangspunkt, både som maler og som menneske.
Uddannelse
Teknisk Skole (Holger Grønvold) 1898-99; Kunstakademiet I København. (bl.a. Fr. Vermehren, Otto Bache og Frants Henningsen) 1886-87; Zahrtmanns Skole 1904.
Rejser og udlandsophold
Sverige, Viken 1898; Skt. Petersborg, Danzig, Dresden, Berlin 1903; Paris 1907; Kassel, München, Prag, Dresden, Berlin 1913; Oslo 1913; Sth., Göteborg, Björkeröd 1920; Italien, Rom, Firenze, Siena 1927; Spanien, Madrid, Toledo, Escorial, Frankrig (Paris) 1929; Portugal 1947; London 1947; Tenerife 1947-49; Portugal 1950, 1951, 1952; Portugal, Spanien 1953-57, 1960, 1961, 1963-67; Sverige (Björkeröd, Nyhamnsläge) 1967, 1968, 1969; Italien (Rom, Pescara) 1972.
Stillinger og hverv
Stipendier og udmærkelser
Akademiet 1901-02, 1917-19, 1923; Hielmstierne-Rosencrone 1906, 1908; Raben-Levetzau 1912, 1919, 1921, 1927; Ronge 1913; Oluf Hartmann 1915; Eckersberg Med. 1919; Kaufmann 1928; Alfred Benzons Pr. 1929; Thorvaldsens Medalje 1940; Ancker 1948; Statens Kunstfond 1965, livsvarigt fra 1966.
Udstillinger
Charlottenborg Forår 1903-09, 1922-30; De afvistes Udstilling 1905; KE 1903-05, 1907, 1909, 1915, 1920, 1941; Landsudstillingen, Aarhus 1909; Den frie Udsttilling 1910-14, 1969- 73, 1974 (minde); Ung dansk kunst 1910; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910-11; Contemp. Scand. Art, N.Y. 1912; Glaspalast, München 1913; Kunstforeningen, København. 1913; Den baltiske Udstilling, Malmö 1914; Grønningen (medstifter) 1915-17, 1919, 1921-22, 1924-26, 1928-32, 1934-45, 1947-61, 1963-64, 1966; Nyere dansk kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Nordisk Kunst, Göteborg 1923; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; Unionalen 1927-28, 1931; Dansk Målarkonst, Helsingfors 1928; Forum 1929; Nordisk Kunst, Kiel 1929; Da. Paintings, Sculpt., Appl. Art, Toronto 1929; Fynsk Forårsudstilling., Odense 1933, 1947; Coll. Art Ass. International, N.Y. 1933; bien., Venezia 1934; Dansk Kunst, Stedelijk Museum, Amsterdam 1934; dansk udstilling, Budapest m.fl. 1936-37; International Exhib. of Paintings, Pittsburgh 1937; Dansk, islandsk, svensk konst, Göteborg 1941; Dansk kunstudstilling, Oslo 1946; Dansk Art Treasures, London 1948; Nordisk Kunst, Bergen, Oslo 1953; Arte Nord. Contemporanea, Rom 1955; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; Nordisk Konst, Ateneum, Helsingfors 1963; Store navne fra Grønningen, Flensborg 1965; Kunstnerportræt, Charl.borg 1977; Danmarksbilleder, Sophienholm 1977-78; Dansk Portrætkunst, Hørsholm 1981; Modernismens genombrott, Göteborg m.fl. 1989-90; Grønningen. De tidlige år, Glyptoteket 1990. Separatudstillinger: Winkel og Magnussen, Kbh. 1908; 1912; Kunstforeningen, København. 1913; Den frie Udstillings. bygning. 1919 (sammen med Christine Swane); Kunstforeningen København. 1931 (retrospektiv), 1948, 1967 (retrospektiv); Den frie Udstillings bygning, 1939 (retrospektiv), 5 Swaner 1952-53, 1955, 1957, 1962, 1969; Horsens Museum m.fl. 1949; Århus og København, 1950 (retrospektiv); Nac. de Inform., Lissabon 1951; Haagen-Müller, København, 1965 (s.m. Karl Bovin); Holbæk 1971; Galleri Plaisiren, Hässelby Slott 1973; Statens Museum for Kunst, 1979 (retrospektiv); Sophienholm, Lyngby m.fl. 1984 (retrospektiv); Nyk. Sj. 1989; Ribe 1991; Swanerne og Malergården, Palæfløjen, Roskilde 1994.
Værker
Oliemalerier: Landskab med høstak (1900); Selvportræt (1904); Selvportræt (1907, Statatens Musseum for Kunst); Harald Giersing (1908, smst.); Stigerne (1908, smst.); Sol i granskoven (1908, smst.); Selvportræt (1908, Faaborg Museum); Leo Swane (1908, Nasjonalgalleriet Oslo); Poul Uttenreitter (1908, Statatens Museum for Kunst); Fra en have (1908, smst.); Sol i granskov, Småland (1909, smst.); Ung dame, Dagmar Kehlet (1909, smst.); Ung dame (1910, Aarhus Kunstmuseum); Harald Kidde (1909, Fréderiksborg museum); Harald Giersing (1910, Aarhus Kunstmuseum); Vejhjørnet (1910, Statatens Museum for Kunst); Høns (1910, Johs. Larsen Museet); Bibelsk Motiv (1910, Faaborg Museum); Jakobs Drøm, Studie (1911, Statatens Museum for Kunst); Jakobs Drøm (1911-12, smst. ); Bøgekroner, Højsommer, Wedellsborg (1912, Sønderjyllanda Kunstmuseum); Christine Swane i sofahjørnet (1912, Ribe Kunstmuseum); Villaby i eftermiddagssol, Charlottenlund (1912, Willumsens Museum); Tøj til tørre (1913, Faaborg Museum); Christine Swane, kunstnerens første hustru med sønnen Lars (1913-14, Statatens Museum for Kunst); Klipper. Bornholm (1914); Dana (1916); Selvportræt (1916, Nordjyllands Kunstmuseum); Skov. Sorø (1917, Vestsjællands Kunstmuseum); Jakobs Drøm (1922, Kapellet, Ndr. Kirkegård, Herning); Tulipanbuket på bord (1923, Aarhus Kunstmuseum); Knud Hjortø I og II (1925, Statens Museum for Kunst og Fyns Kunstmuseum); Bøgen (1925, Vestsjælllands Kunstmuseum); Påskeliljer (1926, Moderna Museum, Stockholm); Høstak i haven, Tranegårdsvej (1926-28); Selvportræt (1927, Ribe Kunstmuseum); Ivar Bentsen (1928, Vestsjællands Kunstmuseum); Høstakke, Ærø. (1929, Storstrøms Kunstmuseum); Broget tøj til tørre (1929, Aarhus Kunstmuseum); I bunden af haven, Øregaards udlænger (1929); Tidligt forår i kunstnerens have (1929, Nordjyllands Kunstmuseum); Otto Gelsted (1929, Horsens Kunstmuseum Lunden); Carl Nielsen (1931, Fyns Kunstmuseum); Sæbeboblen (1931, Ribe Kunstmuseum); Lyse nætter. Skagen (1931, Skagens Kunstmuseum); Roser og konkylie (1932, Sønderjyllands Kunstmuseum); Digteren Henrik Pontoppidan I & II (1933, Dansk Forfatterforening og Statatens Museum for Kunst); Fjorden og skyerne (1934, Esbjerg Kunstmuseum); Emigranterne (1935); Jakobs Drøm (1932-36); Havremarken (1936, Sønderborg Statssk.); C.Th. Zahle (1937, Frederiksborgmuseet); Blæsende gråvejrsdag (1937, Randers Kunstmuseum); Sol i skoven (1938, Sønderjyllands Kunstmuseum); Kystlandskab I-III (1938-39, Borupgård, Snekkersten); Det grønne land under bjergene. Portugal (1941, Vestsjællands Kunstmuseum); Høj dag, Høst (1942, Ribe Kunstmuseum); Martin A. Hansen (1945, Frederiksborgmuseet); F. Michael Krøyer Kielberg (1946, smst.); Skyet dag mod høst (1946, Randers Kunstmuseum); Selvportræt (1946, Statatens Museum for Kunst); Vejhjørne. Ponto da Lima (1947, Fyns Kunstmuseum); Jakobs Drøm (1948 og 1959-60, Sønderborg Statssk.); Ved Kirkegårdspladsen, II (1951, Vejen Kunstmuseum); Muldyr ved et vandingsanlæg (1952, Aaby Skole); Udkant af en landsby (1952, Vejle Kunstmuseum); Kirsebærtræerne blomstrer (1954, Åbenrå Museum); Skyet dag ved stranden (1957, Industriens Hus); Ved tørrepladsen (1959, Statens Bibliotekstilsyn, København); Johannes Larsen (1959, Fyns Kunstmuseum); Jakobs Drøm (1960-65, Ribe Kunstmuseum); Blomsterbillede (1968, Randers Kunstmuseum); Efterårsblomster (1968, Ribe Kunstmuseum); Broget buket (1969, Amtsplejehjemmet, Fjerritslev); Amaryllis (CharlottenlundSlot). Skriftlige arbejder: Digtsamlinger: Skyer, 1912; Templet, 1918; Tiden, 1925; Sange i ørkenen, 1926; Under skiftende himmel, 1929; Mens årene gik, 1942; Udenfor vejen, 1945.
Litteratur
Carl V. Petersen i: Tilskueren, 1, 1913, 97-99; Sig. Schultz i: Ny Horisont, 1918; Albert Naur i: Klingen, nr. 7, 1918; O. Gelsted: Ekspressionisme, 1919; Harald Kidde i: Gads da. Magasin., maj 1923, 327; J. Thiis: Nord. Kunst idag, 1923, 38f; Sig. Schultz i: Illustreret Tid. 10.2.1924; 23.3.1924; Sigfred Neuhaus i: Kunstbliotek, 1927, 41- 48; P. Wilmann i: Samleren, 1929, 11f; P. Uttenreitter: S.S., 1932 (Vor Tids Kunst, 8); L. Swane: Faaborg Museum, 1932; Egon Mathiesen og A. Friis i: Sind og samfund, nr. 2 og 5, 1932; Sig. Schultz: Da. i Paris, II, 1938, 668-70, 674f; P. Wilmann: Nordisk Målerkonst, 1951, 13-16; L. Estvad i: Grønningen, kat., 1959; J. Zibrandtzen: Moderne da. maleri, 1967, 143-48; H. Honnens de Lichtenberg: Zahrtmanns Sk., 1978, 60, 74, 222; Bente Skovgaard: S.S., Statatens Museum for Kunst, 1979; Lise Funder i: Fra Vestsjællands Museum, 1981, 30f; Mikael Wivel: Jakobs Drøm. S.S. på Sophienholm, 1984; Marit Werenskiold: The Concepts of Expressionism, 1984; Søren Elbak og Gerda Swane i: Swanes drøm, Nykykøbing Sjælland 1989, 212, 13-16; Lennart Gottlieb og Hanne Abildgaard i: Grønningen. De tidlige år, Glyptoteket 1990, 7f, 45f; Bente Scavenius: Den frie Udstilling i 100 år, 1991; Will. Gelius: Jakobs Drøm, Ribe 1991; Søren Elbak og Gerda Swane i: Swanerne og Malergården, Roskilde 1994, 5-9, 15-17; Henrik Wivel: Ny Dansk Kunsthistorie, 5, 1994, 221-27; Lennart Gottlieb: Giersing, 1995, 285-89; desuden en stor mængde avisartikler, anmeldelser og interview. Swane-arkivet, breve, optegn. o.a. (Statatens Musseum for Kunst); dagbøger, optegn., breve o.a. (Det kongelige Bibliotek); brev (Rigsarkivet); breve (Hirschsprung). Film: Gyda Uldall: Swanernes Hus, DR TV, 6.12.1988; 99-års fødselsdagen, DR TV, 12.11.1992; Swane mod Swane, DR TV, 27.11.1996. |
