| |
 |
| |
Aage Sørensen (1912-1991), maler |
| |
Slægten
Søren Aage Sørensen, maler, født i Byrsted, Veggerby Sogn, 09-07-1912 død I Ålborg, 27-02-1991.Han voksede op på et husmandssted i Himmerland.
Slægten var ikke en helt almindelig bondeslægt, der var visse kunstneriske traditioner, og endog en udøvende kunstner, men der stod ikke skrevet over hans vugge at han skulle blive kunstner.
Der var en betydelig modstand hos faderen, som ellers var en oplyst mand med bøger på reolen. Men kunstner! Husmandstedet på heden, var skabt til den eneste søn i søskende flokken. Der skulle derfor stor styrke til at overvinde denne modstand.
Den styrke havde han. Som 14-årig cyklede han de 15-20 km til Nibe, hvor en professor ved Kunstakademiet holdt ferie. Han skulle se hans værker råde ham og måske hjælpe ham med faderen.
Styrkeprøven endte med et kompromis. Han skulle lære et håndværk først. og det blev malerfaget, så kunne han male malerier bagefter.
Sådan blev det. Og han blev en dygtig og perfektionistisk håndværker. Det var siden med som bagage i den kunstneriske karriere og blev hans styrke som næsten ene-scenograf ved Ålborg Teater i 40erne og 50erne og udøvelsen af malerkunsten.
Biografi
Løkken blev et af hans foretrukne steder i 50erne og begyndelsen af 60erne. Her opholdt han sig store dele af året. Han blev måske ikke regnet for en egentlig ”Løkkenmaler”, men hans motiver og inspiration i disse år var i høj grad Løkken og omegn.
Og byen bærer stadig et vist præg af det. Som for eksempel det store maleri af det gamle Løkken Torv i Jydske Bank, mosaikken af sømærket i det gamle Hotel Klitbakken og den store glasstensmosaik i sportshallen.
Løntorpsfreskerne, som nu findes skolen, skal også nævnes. Dem nedtog han for Løkken Centralskole fra en herskabsvilla, da den var ved at gå til.
Løkkenbillederne var populære. De blev for størstedelens vedkommende solgt til turister, så de er vanskelige at spore i dag.
Aage Sørensen hørte til de faste gæster i Løkken. Han var en af de efterhånden få malere, der slog sig ned i Løkken. Han havde et stort ønske: At Løkken måtte udvikle sig til en rigtig malerby – ligesom Skagen.
I en samtale med Aalborg Amtstidende, skrevet af kaa, fortalte han.
”Blot endnu flere malere – og malere må de godt understrege – vil komme hertil” siger Aage Sørensen. ”Det er nemlig en misforståelse, at malere ikke skal kunne tåle hinanden. Vi burde tværtimod danne en klike, som man gjorde det i Skagen. Det er sundt, at malere drøfter fælles problemer. Det var det, der gjorde Skagen til en berømt malerby. De mødtes og kritiserede hinanden, udvekslede erfaringer. I dag er det faktisk sådan, at den, der får en opgave eller roses i pressen, nedstirres af de andre. Der er for meget brødnid. Vi skulle nok kunne tale fornuftigt og sagligt med hinanden.
Billederne bliver ikke ens af den grund.
Hvad har Løkken at byde på?
”Lyset. Når man kommer fra Aalborg og kommer ud til vestkysten, virker lyset slående og betagende. Vi tager til Løkken sommer og vinter, så snart vi har lejlighed til det. Vi kunne tænke os at bo her fast.
Der en ejendommelig renhed i lyset, toner, som ikke findes inde i landet. Her ved Løkken er der høj og ren luft. Det må være vandet, der gør det – og det rene sand. Ja, jeg kan ikke rigtigt give nogen forklaring. Jeg erkender bare, at lysets toner er noget særligt.
Aage Sørensen boede og arbejdede i sit atelier i det lille, røde, stråtægte bondehus, ”Malerhuset”, i Klarup sydøst for Ålborg, hvorfra han tog ind som teatermaler på Aalborg Teater, og var desuden lærer m.m.
|
| |
| Signatur: |
| |
| Kilde: Weilbach |
| |
| Aage Sørensen er begravet på Aalborg Almene Kirkegård |
| |
| Malerne: klik her >>> |
| |
|
|
