|
Julius Thorvald Jensen (1905-1975), maler |
Slægten
Han blev født den 27. juli 1905 i Løkken og døde samme sted den 3. oktober 1975.
Forældrene var Jens Peter Jensen og Karen Marie (født Christensen).
Som barn kom han ud som hyrdedreng, hvor han fik sin først plads i Vennebjerg, og derefter blev han altmuligmand på Strandhotellet i fødebyen, en plads han holdt i 14 år. Det var i de år, hvor han kom tæt i kontakt med de kunstnere, der boede der, idet han løb småærinder for dem.
Mange af kunstnerne blev klar over, at han kunne lide at tegne og male, og når der var lejlighed til det, gav de ham undervisning.
Efter årene på Strandhotellet begyndte han at fiske, og i 14 år havde han selv en båd men måtte afhænde den, da det blev dårlige tider for fiskeriet. Han måtte derfor bytte fiskeredskaberne ud med skovlen og blev arbejdsmand.
Tre gange modtog han belønning fra Carnegie-fonden for at redde mennesker fra et drukne, bl.a. datidens kendte skuespillerinde, Tudlik Johansen. Senere reddede han
et ældre ægtepar fra Randers, Anna og Kristen Weber.
Oppe i årene begyndte Julius Thorvald Jensen at male for at skaffe penge til husleje og mad. Ofte skar han træplatter, som han malede på, og det fortælles, at han skar platterne sådan, at de var meget tykke forneden og foroven, hvilket var med til at give perspektiv til malerierne, oftest var motiverne hentet fra kysten, naturen og livet omkring Løkken.
Julius Thorvald Jensen solgte mange af sine malerier, og han udstillede både på Teknisk Skole og Malerboden på Vrenstedvej i Løkken.
I en sen alder blev han gift med Rosalia, og sammen adopterede de datteren Conny.
Mange af hans billeder hænger på mange vægge rundt om i Løkken.
Signatur: Julle
Julius Thorvald Jensen er begravet på:
Malerne: klik her >>>
|
|
|