|
|
|
Herluf Bidstrup (1912-1988), tegner |
|
Slægten
Bidstrup, Christian Hans Herluf, 1912-1988, tegner. Født 10.09.1912 i Berlin, død 26.12.1988 i Allerød, begravet på Lillerød Kirkegård. Forældre: Dekorationsmaleren Hermod Gustav B. og Augusta Emma Bertha Schmidt. Gift 23.10.1939 i Gent med Ellen Magdalene Olsen, født 03.01.1917 i Sorø, død 01.02.1992 i Lynge, datter af slagtermester Lars O. og Jensine (Signe) Christine Hansen Biografi
Herluf Bidstrup uddannedes som maler på Kunstakademiet, men har aldrig vist sine malerier offentligt. I studietiden gjorde han sig bemærket med karikaturer bl.a. af professorerne, og han debuterede på sin 20 års fødselsdag i 1932 i Berlingske Tidende med en humoristisk tegning. Efter nogen tids vaklen mellem Berlingske Tidende og Social-Demokraten blev han fra 1936 en fast og meget produktiv medarbejder på sidstnævnte. Til hverdagsavisen leverede han daglig en satirisk politisk tegning foruden 3-4 enspaltere, og til søndagstillægget Hjemmets Søndag ugentlig en humoristisk minitegneserie uden ord (fra 1937). Samtidig blev han en meget benyttet bogillustrator, og han virkede som teatertegner. Politisk lå Herluf Bidstrups sympati til venstre for Socialdemokratiet. Dette bragte ham snart i konflikt med Social-Demokraten, som i 1936 forbød ham at karikere Hitler, senere også andre nazistiske topfolk. Det kom dog endnu ikke til et endeligt brud med avisen, heller ikke da han i 1943, trods forbud mod medarbejderes deltagelse i illegalt arbejde, tegnede en række karikaturer af "Mænd, der skal afregnes med". Disse blev som postkort spredt i hundredtusinder af eksemplarer. I 1945 gik Hans Bidstruo over til Land og Folk, og fra dette øjeblik til sin død støttede han i næsten daglige satirer loyalt og ubetinget DKP og Sovjetunionen. Herluf Bidstrups brud med Socialdemokratiet fulgtes af hundredvis af ondskabfulde karikaturer af dette partis ledere. Heller ikke tidligere kolleger og venner som Hans Bendix og Jensenius holdt han hånden over. Efter Aksel Larsens brud med DKP i 1956 blev også han nådesløst karikeret. I stridighederne mellem Land og Folk og partiledelsen i slutningen af 1980erne valgte Hans Bidstrup side til fordel for partiledelsen, og han skulle i sine sidste år opleve at få afvist tegninger til Land og Folk. Fra 1986 tegnede Hans Bidstrup mest til AB-Weekend, uden dog helt at bryde med Land og Folk. B. huskes især for sine uforsonlige, stærkt karikerede udfald mod den kapitalistiske verden. Det er ofte blevet overset, at Hans Bidstrup, ligesom sin nære ven Hans Scherfig, tillige var idylliker og tilbeder af det ufordærvede, naturlige liv. Op mod halvdelen af hans enorme produktion falder i denne kategori. Idyllen fandt han hos barnet og i kærligheden, de frimodige illustrationer til Dekameron gør ham til en af 1940rnes fremtrædende erotiske kunstnere. På samfundsplan fandt Hans Bidstrup idyllen og det gode liv i den realiserede socialisme. Milde, blide tegninger fylder siderne i rejsebogen fra Kina, såvel som i reportagerne fra Østeuropa og Sovjetunionen. I en serie tegninger fra Moskva, "fremtidens hovedstad", fra 1952 veksler kønne piger i metroen med tegninger og beskrivelser af de nye kæmpehuse under opførelse. I 1950erne og 60erne, hvor Hans Bidstrups tegninger spredtes i kæmpeoplag over hele den socialistiske verden, opnåede Hans Bidstrup her en international udbredelse og popularitet, som ikke er blevet nogen anden dansk kunstner til del bortset fra H.C. Andersen. Selvom denne position næppe vil kunne holde, vil B. stadig stå som en af det 20. århundredes mest fremtrædende danske tegnere.
Uddannelse
Realeksamen; tegneundervisning på Teknisk Skole og hos Viggo Brandt; Kunstakademiet København, malerskole, (Sigurd Wandel 1931-32, Aksel Jørgensen 1932-33) 1931-35.
Rejser og udlandsophold
Tyskland, Østrig, Italien 1935; Paris 1937; Belgien, Frankrig 1939; Lapland 1950; Kina 1955; Sydamerika 1973; efter 2. verdenskrig talrige besøg i de fleste socialistiske lande.
Stillinger og hverv
Tegner på Social-Demokraten, 1936-45; på Land og Folk 1945-88; medlem af kommiteen for Østersøbien., Rostock 1967-85.
Stipendier og udmærkelser
Alfred Schmidt 1939; Villiam H. Michaelsen 1939; æresmedlem af det sovjetiske Kunstakademi 1974; æresmedlem af Unescos internationale Kunstnerforbund 1974; Sømændenes Forbund, Kulturfonds hæderspris 1981; endvidere en lang række ordener og priser fra DDR, USSR og Bulgarien
Udstillinger
Dansk Kunststævne, Fyns Forum 1936; Alverdens tegnere for fred, Den frie Udstillings bygning. 1953-54; Østersøbien., Rostock 1963, 1975, 1983; Satire i fredens tjeneste, Moskva 1973; Dansk kunst under besættelsen 1940-1945, Hjørring Kunstmuseeum 1985; Bladtegner på Frederiksborg, Frederiksborgmuseet. 1991. Separatudstillinger: Land og Folks hus 1952-53; Gallleri Birch, København. 1956 (sammen med Jack Kampmann); Rostock 1959; Eremitagen, Leningrad (nu Skt. Petersborg), Puschkinmuseet, Moskva m.fl. 1961; NationaL galleri, Sofia 1962-63; Skærbæk Kommuneskole, 1971; Sammenslutningen af dansk kunstforening. (vandreudstilling) 1973; Illustrationer til Dekameron, Galleri Olsen, Fredericia 1973; Berlin (DDR) 1983; Kunstakademiet, Moskva 1984; Originaltegninger til 5 år i EF-paradiset og Bid 77, Sønderjyllands Kunstmuseeum, 1977; Skærbækegnens Museeum, 1989.
Værker
Tegninger til Berlingske Tididende 1932-36; til Social-Demokraten, 1936-45; til Land og Folk 1945-89; til AB-Weekend 1986-89; til Arbeiderbl., Oslo; til Nya dagligt allehanda, Sth.; til Göteborgs Morgenpost; til Social-demokraten, Sth.; til Norskensflamman, Luleå; samt til Pravda og andre sovjetiske aviser; desuden bidrag til tidsskrifter og årbøger, bl.a. Kulturkampen 1936-39; Blæksprutten; Svikmøllen; Tegnerier 1937-43; Folkets Solhverv 1944; Muldvarpen 1944-48; Frit Danmark 1945-46; Folkets Jul; repræsenteret med tegninger på Frederiksborgmuseet.; Det kgl. Bibliotek.; Teatermuseet.; Folketinget; Skærbækegnens Museeum.; Tidens Højskole.; i udlandet er Herluf Bidstrup repræsenteret på museer i Tyskland, Bulgarien, det tidligere Sovjetunionen, Kina og Vietnam; de fleste af Herluf Bidstrup bladtegninger er udgivet i bogform: Tegneserierne i: Bid og Vid, årligt fra 1938, hans daglige satirer fra 1940 som Aarets Bidstrup, senere som Herluf Bidstrup Illustrerede bøger: H.B.: Grisen der ikke vilde hjem gaa (u.å.); Tre smaa Piger, ca. 1945; Kinarejse, 1956 (også på tysk, russisk og kinesisk); Set i Sovjetunionen, 1968 (også på engelsk, russisk og tysk); Sagtmodige suk, 1974. Illustrationer: Boccaccio: Dekameron, 1943; K.K. Steincke: Myggestik, 1943; Johan Herman Wessel: Jeg Pigers Selskab ei kan savne, 1946, (2. udg. 1949); Hans Kirk: Djævelens penge og Klitgaard og sønner, 1952; bøger af Carl Madsen og Carl Scharnberg, samt børnebøger, bl.a. Harald H. Lund: Børnebog for voksne, 1940; Kamma Laurents: Peter Flamme, ca. 1944; Ellen Siersted: Børnene på rejse, 1949; desuden illustrationer til danske og udenlandske lærebøger. Plakater: For DKP, Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen og fagbevægelsen.
Film
Tegnefilm, produceret i DDR.
Litteratur
Mogens Knudsen m.fl.: Satire og Humor i dansk Tegnekunst, 1946; Jens Kruuse: Danske Streger, 1946; Reportagen mit Zeichenstift, Dresden u.å. (indledning af Harald Rue); Herluf Bidstrup, tegninger gennem 20 år, 1952 (indledning af Hans Scherfig); Risunki [Tegninger], 4 bd., Moskva 1968-69; Tegninger gennem 50 år, 1972 (indlednining af Hans Scherfig); R. Broby-Johansen: Dagens dont i Norden, 1972; Das dicke Bidstrup Buch, Berlin 1974; Bid og Vid, 1982 (med selvbiografiske oplysnininger); Allan Fridericia: Den illegale Bid., 1982; M.B. Kosov: Herluf Bidstrup, liv og gerning, Moskva 1985 (på russisk, fyldig bibliografier); Land og Folk 22.02.1948; 10.09.1952; 01.05.1964; Information 01.05.1964; Cras VI, 1974, 11-19; Jyllands Posten, 09.04.1982; 26.01.1983; Ekstra Bladet 11.07.1984 (Klaus Albrectsen); Weekendavisen 30.12.1988; Thorkild Kjærgaard: Bladtegninger på Frederiksborg, 1991. |
|
Signatur:
|
|
Gravsted: Lilleroed-Kirkegaard |
|
|
|
Malerne: klik her >>> |
|
|
|