Han var født i Dragør den 15. oktober 1862, og er søn af Fisker Andreas Adolf Nikolaj Mølsted (f. 1839) og Ane Hans-Nielsdatter (f. 1830). Han kom efter sin Konfirmation ved en slægtnings hjælp til København, hvor han fik adgang til det Tekniske Selskabs Skole, og fik afgang derfra 1879. Ved støtte fra udenrigsminister Baron Rosenørn-Lehns Side kom han den næste sommer på et togt syd på med Fregatten Jylland og fik derefter adgang til Kunstakademiet, hvis skoler han gennemgik fra oktober 1880 til den 29. januar 1885, da han fik afgangsbevis som maler. Han udstillede første gang ved decemberudstillingen i 1884, men havde fra 1885 stadig haft arbejder på Forårsudstillingerne. I 1889 vandt han ved den Neuhausenske Konkurs en ektrapræmie på 400 Kr. for »Skibe i Havnen ved Larsens Plads« og i 1894 havde han en understøttelse fra den Råben-Levetzauske Fond. I 1882 var han med grosserer, Kaptajn A. Næser, der har taget sig meget af ham, i Paris og London og fik lejlighed til at se moderne Kunst. Hans Motiver er for en stor del taget fra kysten enten ved København eller i Jylland, ikke sjælden er staffagen træk af sømands- eller fiskerlivet, i de senere år malede han også genrebilleder. Et historisksSøstykke »Peder Bredals Skibe ses ud af Nyborg Fjord« (1891) blev købt af Baron Rosenørn-Lehn. Mølsted blev den 20. oktober 1891 gift med Ingine Dorothea Svendsen (f. 1862), Datter af gårdejer Johan Frederik Svendsen (f. 1830) og Ane Kirstine f. Christensen (f. 1834) begge fra det nordlige Jylland.
Christian Mølsted var født og opvokset i Dragør, boede her hele sit liv til hans død i 1939,
Hvor hans værker kan ses dels på Museum Amager og det lille og charmerende Mølsted Museum i Dragør, der er verdens mindste |