|
Museumsbygningen
Vendsyssel Kunstmuseum ligger i den gamle Bechs Klædefabrik midt i Hjørring, der er omformet til et moderne og smukt kunstmuseum af arkitektfirmaet C.F. Møller. Museet er indrettet med møbler af den internationalt anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm, der er født og opvokset i Vendsyssel. I 2009 blev Vendsyssel Kunstmuseum udvidet med et Videnscenter for maleren Niels Larsen Stevns, der huser skiftende udstillinger af hans værker.
Oplev en perlerække af museets egne værker arrangeret efter temaerne 'Mennesket', 'Troen', 'Hjemmet' og 'Naturen', heriblandt kunstnerne Poul Anker Bech, Agnete Bjerre, Frede Christoffersen, Svend Engelund, Niels Helledie og Johannes Hofmeister. I udstillingen vil der være rum for ro, fordybelse og nydelse.
Besøg Kustmuseet
|
|