Livet i de fire kystsogne Furreby, Nørre Lyngby, Rubjerg og Mårup langs den 13 km lange Lønstrup Klint har gennem århundreder været stærkt præget af de voldsomme naturkræfter i området. Af de fire kirker, som blev opført i sognene i middelalderen, er det derfor kun Furreby Kirke ved Løkken, der endnu er i brug.
En afgørende faktor har været havets konstante slid på kysten, der har rykket klinten længere ind i landet og derved dramatisk mindsket sognenes arealer. Ved Nørre Lyngby og Mårup er kysten rykket så tæt på, at de middelalderlige kirker er blevet revet ned eller opslugt af havet. Kystnedbrydningen har frigivet store mængder sand fra klinten, der ved den stærke vestenvind er blæst ind over land, og der skabt store sandflugtsproblemer. Det har især gjort sig gældende i Rubjerg sogn. Rubjerg Knude, højdepunktet på klintens forløb mellem Lønstrup og Nørre Rubjerg, består således af en mægtig flyvesandsklit på toppen af den stejle skrænt, der efterhånden begravede Rubjerg Knude Fyr fra 1900.
Syd for Rubjerg Knude etablerede Hjørring Kommune i 1927 Rubjerg Klitplantage i et stort område, der gennem århundreder havde været hårdt plaget af sandflugten. Lidt syd for det nye plantageområde var Rubjerg Kirke blevet bygget i 1200-tallet, men i århundrederne efter reformationen var sandet blevet så stor en plage, at befolkningen var tvunget til at rive deres gårde ned og flytte dem længere ind i land. Kirken blev imidlertid liggende midt i flyvesandsklitten, der voldte stadigt større problemer. Det var nødvendigt for kirkegængerne at grave sig vej til kirkedøren. I 1904 blev kirken helt opgivet og nedrevet. Kirkegården blev sløjfet og groede efterhånden til med fyr, indtil man i 1967 atter frilagde den og markerede kirketomten med græstørv. En del gamle gravsteder kan endnu ses på den forladte kirkegård.
Rugbjerg kirke
Sandflugten raser, og beboerne i den nordlige del af sognet flygter. Omkring år 1600 står kirken ensom tilbage i et ørkenlignende landskab.
Først over hundrede år senere, i 1724, får den selskab af en ny degnebolig, der opføres, hvor Strandfogedgården ligger i dag.
I præsteindberetninger kan man læse om de svære tider, kirken og sognets få beboere gennemlever. Der er således ikke råd til at vedligeholde kirken, som forfalder mere og mere.
Op gennem 1800-årene bliver sognets beboere mere og mere trætte af den lange vej gennem klitterne til kirken. Så i 1904 bliver kirken taget ned og genopført 2 km længere mod syd, hvor folkene i sognet boede.
På en tomt ses ruinerne efter den middelalderlige Rubjerg Kirke. En del af vestgavlen er bevaret, og med jordvolde er markeret de oprindelige mures placering.
Kirkegården er stærkt tilsandet og tilgroet, men der ses stadig gravsten, bl.a. et romansk stenkors.
I en udstilling på Strandfogedgården skråt overfor den gamle kirkegård fortælles den dramatiske historie om Rubjerg Kirke. Nr. Lyngby kirke
Nørre Lyngby er en ganske almindelig landsby mellem Løkken og Lønstrup. Eller rettere, helt almindelig er den nu ikke. For kirken blev revet ned i 1913, og i dag er også kirkegården ved at forsvinde. Havet gnaver sig år for år stadig længere ind i kysten, og bid for bid forsvinder kirkegården ned ad klinten. Gennem de seneste 200 år har kystlinjen rykket sig mellem en halv og en hel meter om året. I 1885 lå kirkegården stadig 100 meter fra kysten. I dag er kirkegården halvejs styrtet i havet og forladte grave med skeletrester bliver blottet i kystklinten.
Mårup kirke
Umiddelbart syd for Lønstrup ligger nedstyrtningstruede Mårup Kirke. Da kirken blev bygget i 1200-tallet, var der et par kilometer til kysten. Siden har erosionen ubønhørligt gnavet bidder af klinten, og nu resterer der 8-10 meter. Den yderste del af kirkegården er allerede styrtet ned ad klinten, og i efteråret 2008 blev kirken nedbrudt til 2 meters højde. Dette er sket af sikkerhedsmæssige hensyn.
Ankeret fra The Crescent, der strandede ud for kirken i 1808 er flyttet til kirkens østside.
Det er planen at nedtage resten af kirken i takt med kysterosionen, således at der aldrig bliver under 6 meter fra bygning til skrænt.
Man regner med at østgavlen skal fjernes om 6-9 år. I sig selv er kirken ikke specielt unik. Det er beliggenheden i landskabet og de barske omgivelser i den storslåede natur på vestkysten, der gør Mårup Kirke til noget særligt.
Den 40 meter høje klint giver en fantastisk udsigt over Vesterhavet, og mod syd knejser Rubjerg Knude med de imponerende sandklitter og det tilsandede fyrtårn. Også her eroderer kysten voldsomt. Det er længe blevet diskuteret, om det er fyret eller kirken, der ville holde længst. Det har nu vist sig, at det er kirken, der først må vige.
Kystnedbrydningen skyldes hele klintens fremskudte placering. Ved ekstremt højvande eller storm skyller havvandet ind mod klintens fod og underminerer hermed havskrænten.
Regnvand og kildevæld løsner herefter gradvist klintens øverste del, der efter et stykke tid styrter ned på stranden. Her danner dette i første omgang et bolværk mod fortsat underminering, men efter et stykke tid har havet ryddet op, og klintens fod er igen blottet for angreb. |
