Lyset, landskabet og de maleriske motiver har i generationer magnetisk trukket kunstnere til Skagen. i slutningen af 1800-tallet endda i et omfang, så man talte om en koloni af malere. De fik følgeskab af komponister, sangere, musikere, arkitekter, billedhuggere og forfattere.
Nogle slog sig ned og blev fastboende, mens andre lejede sig ind på hoteller, i pensionater eller hos fiskere. Drachmanns Hus og Anchers Hus er velkendte eksempler på kunstnerboliger, men på en vandring fra Grenen til Skiveren vil man møde mange andre bygninger, hvor der bor eller har boet kunstneriske sjæle.
Få evt. en fortælling om de enkelte huse, om deres beboere og om de værker, de skabte på en bustur til Skagen.
På turen tager forfatteren Hans Nielsen, som er bibliotikar og formand for Skagen Lokalhistoriske Samling, os med på en vandring fra Grenen til Skiveren og kommenterer huse og kunstnere undervejs. |