Med dagvognen og Hans Christian Andersen

 
I 1859 var Rejsedigteren H.C. Andersen på sin store nordjyllandsrejse, som han påbegyndte med opholdt på Børglum Kloster, hvor han blev inspireret til at skrive ”Bispen på Børglum og hans frænde” og En historie fra Klitterne” om de nøjsomme og modige vestkystfiskere.

På Børglum Kloster opholdt Rejsedigteren sig i flere dage i l859. Han var blevet afhentet af godsejeren Christian Michael Rottbøll (1805-1894) i Nørresundby, og blev i åben vogn kørt til Løkken.
I de efterfølgende dage skriver han. "Børglum Kloster, med sine ældgamle, bastante bygninger, som er beliggende med vid udsigt over land og hav, er i høj grad betagende og særpræget, og uden lighed med nogen anden dansk herregård, og den stille fred i den rummelige klostergård og den højloftede hvide kirke, virker overordentlig velgørende, hvis man da giver sig tid til at fornemme den særprægede stemning, som hviler over stedet.

Fra Løkken fortsatte han videre til Hjørring, Frederikhsavn, Aalbæk og Skagen, tilbage over Sæby til Aalborg og Hobro, og skrev ”Jylland mellem tvende have”, der var en rejsebeskrivelse fra hans rejse i Nordjylland.

Ved at åbne pdf-filen kan du printe hele hans nordjyske rejse ud, og selv blive lidt af én eventyrer under ferieopholdet i Løkken.

På Børglum Kloster levede man lige så spartansk, som stedets omgivelser, køkkenet var præget af havet og byen, hvad Rejsedigteren skriver i et brev, dateret fredag den 5. august 1859. 

”Om eftermiddagen kl. 3 kørte vi ned til Løkken, det blæste let. Der var flere fiskebåde  ude. Ved solnedgangen i Løkken.... på stranden købte vi 11 makreller”.

Se derfor om ikke fiskerne har Makrel med ind, når de om aftenen lander på stranden i Løkken, som er en herlig spise.

 

Kogt makrel

4 personer

ingredienser

4 mellemstore makreller
2 l vand
2 spsk salt
2 laurbærblade
2 peberkorn

fremgangsmåde

Makrel fås om sommeren. Den renses og sættes over i koldt vand med krydderier. Den koges ca. 15 minutter. Den må straks, når den er kogt, tages op af vandet og anrettes.

Hertil en sur/sød sauce, bestående af kogevandet tilsat eddike og sukker, som bages op med smør og mel.

Der serveres kogte kartofler til.

 

Stegt makrel

4 personer

ingredienser

4 mellemstore makreller

smør
mel
mælk

fremgangsmåde

Fisken vendes i rugmel og steges 5 minutter på hver side.
Hertil en pandesauces, bestående af stegefedtet, som bages op med mel og mælk.

Der serveres kogte kartofler til.

 
Kultur og historie: klik her >>>
 

 

 

 

 
KRAFTnewmedia.dk