Lønstrup er en lille by på toppen af DanmarkI Nordjylland ved Nordsøen, et gammelt fiskerlejemed en natur, der er barsk med stejle sand- og lerklinter. Lidt syd for byen ligger ruinerne efter den middelalderlige Mårup Kirke, der blevet delvist nedtaget, da den kun var få meter fra at skride i havet.
Fra kirkeruinen er der fantastisk udsigt ud mod Rugbjerg Knude Fyr, der en kilometer længere mod syd ligger delvist begravet i sand, hvorfra der er en enestående udsigt over hav og land.
Lønstrup består hovedsageligt af én lang gade, Strandvejen, som snor sig et par kilometer gennem de stejle klinter.
På de store græs- og marehalmsklædte bakkedrag i Lønstrups nordlige del finder man de såkaldte "sommervillaer", som blev opført i årene omkring 1920.
Nærmest ved foden af disse bakker og ved byens torv ligger Lønstrup, der er kendt for sine mange kunsthåndværkere og gallerier, som alle ligger i gåafstand fra byens midte, hvor der bl.a. er glaspustere, keramikere, smykkekunstnere, ravslibere, kunstmalere, billedhuggere og gallerier, der holder åbent hele året.
Lønstrup har en række cafeer og restauranter, hvoraf de mest kendte er Restaurant Glashuset (tidligere Lønstrup Kro og Hotel) og Villa Vest, , hvor malere som Lauritz Tuxen, Holger Drachmann, Vilhelm Kyhn, Chr. Valentinusen, Gunnar Bundgaard, Christian C.F. Mølsted, Michael Ancher, Rudolf Bissen, Christian Vigilius Blache, Holger Peter Svane Lûbers, Johan Neumann, Niels Frederik Schiøttz-Jensen, Viggo Johansen o.m.a. færdedes hjemmevandt. |