Store Vildmose var indtil for knap hundrede år siden en kæmpehøjmose – Europas største – dækkende ca. 64 km² og med tørvelag på op til 5 meter. I starten af 1900-tallet opkøbte Staten store dele af Store Vildmose.
I 1920’erne blev der anlagt græsningsarealer, og i 1940’erne igangsattes en større tørveproduktion. I 1935 blev der opført 19 nummererede gårde og en centralgård, der skulle fungere som karantænestation for dyr, som ikke var smittede med kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning. Fra starten af 1950’erne kom der gang i kartoffeldyrkningen, og i dag spiller avlen af den kendte Vildmosekartoffel en stor rolle i mosen.
Store Vildmose er solens og vindenes land, fladt, ”med højt til loftet og vidt til væggene”, og med uendelige, brune marker af landbrugsland. Man kan også opleve højmoseområder af stor skønhed og med et spændende planteliv, vilde skovarealer og gamle tørvegrave.
Om sommeren er der store, grønne græsmarker med hundredvis af græssende kreaturer, og om efteråret og vinteren er området præget af en egen melankoli.
Førhen varede man sig for at færdes i mosen ved især nattetide, hvor det blev sagt, at alskens troldtøj, elverpiger, mosekoner og jætter huserede på stedet.
Alt dette og meget mere kan man få større indblik i ved at besøge Gård 18, også kendt som Vildmoseporten, der er et egns- og oplevelsescenter i Store Vildmose. |
