Lars Larsen-Ledet, journalist, afholdsagitator, født 10.09.1881, død 10.07.1958.
Født på Overgård, Furreby sogn, Hjørring amt, død på Sønderborg statshospital, begravet på Viby J. Kirkegård.
Slægten
Forældre: gårdejer Christen Larsen (1856–1908) og Else Cathrine Martine Jørgensen, kaldet Tine Ledet (1859–1931). Navneforandring 12.12.1904. Gift 01.05.1908 i Århus (b.v.) med journalist Nielsine Kjerstine Katrine Nielsen (forfatternavn Grethe Mill), født 23.11.1884 i Neder Hadsten, død 20.02.1955 i Århus, datter af karetmager Hans Brøchner Blicher N. (1854–1937) og Ane Margrete Madsen (1856–1905). – Bror til Arne Lars Larsen-Ledet.
Biografi
Efter landsbyskolen tog Lars Larsen-Ledet præliminæreksamen 1897 i Hjørring. 1902 var han elev på Askov højskole og gennemgik derefter kursus på Sorbonne i Paris og Ruskin College i Oxford.
Sin journalistiske virksomhed begyndte han som 14-årig, var redaktionssekretær ved Vendsyssel Tidende 1897–1901, lokalredaktør for bladet og samtidig for Aalborg Amtstidende i Brønderslev 1901–1902, atter redaktionssekretær ved Vendsyssel Tidende 1903 og 1905–1906 redaktionssekretær ved det nystiftede radikale Jysk Morgenblad i Århus. Han var medstifter af provinsjournalist-foreningen 1900 og sad i dens bestyrelse 1900–1902, 1912–1913 og 1914–1915.
Politisk hørte han hjemme på venstre fløj i venstrereformpartiet, var 1899–1902 formand for De unges valgret i Vendsyssel og gik med de radikale ved bruddet i venstrereformpartiet 1905. Han var radikal folketingskandidat i Århus 1913 og 1920, medlem af Viby sogneråd 1917–1921 og sad i den radikale hovedbestyrelse 1912–1921, men gik i 1930erne over til socialdemokratiet og var dets kandidat i Sæbykredsen 1935. For begge partier var han dumpekandidat. Han hyldede liberalismens frihedsideer på alle åndelige og kulturelle områder og var 1930–1932 formand for foreningen for filmkultur i Århus, men liberalismens økonomiske teorier forkastede han ud fra en stærk social ansvarsbevidsthed.
Hans hovedinteresse var afholdssagen, og her udrettede han et stort, livslangt arbejde som skribent og foredragsholder både i Danmark og i udlandet. Han skrev levende og var den fødte folketaler, patetisk og rørende, drastisk i sin udtryksform, men også fyldt med lune og humor, en snarrådig debattør og til tider et stridens tegn indadtil i afholdsbevægelsen og udadtil i offentligheden. Ved oprettelsen af Afholdsdagbladet 1906 blev han dets redaktør, og da aktieselskabet der stod bag det ophørte med udgangen af 1933, fortsatte han udgivelsen til 1940. Derefter udgav og redigerede han 1940–1947 Afholdsbladet. 1907 startede han bevægelsen for kommuneafstemning om spiritusbevilling til landsbykroer og tog mangen en tørn for at fortrænge spiritussen.
I sin tidligste ungdom sluttede Lars Larsen-Ledet sig til Danmarks afholdsforening, men gik senere ind i den internationale Good Templar orden, I.O.G.T., hvor han lagde størstedelen af sit arbejde. Han sad i ordenens danske styrelse 1912–1947, derefter som æresmedlem, og var 1920–1936 verdensordenens afholdspolitiske leder og 1934–1952 dens forretningsfører og redaktør af The International Good Templar. Fra 1919 til sin død var han vicepræsident i verdensligaen mod alkoholisme. Desuden sad han i forretningsudvalget for den internationale forbudsorganisation og 1931–35 i præsidiet for det internationale antialkohol-råd. 1934–46 var han medlem af den danske regerings alkoholkommission og efter mange år som medlem af bestyrelsen for danske afholdsselskabers landsforbund var han selskabets formand 1939–1944. Hans interesse for undervisning og opdragelse førte ham til formandskabet for forældrerådenes landsorganisation 1941–1943 og hans internationale indstilling til medlemskab af præsidiet for Een verden-bevægelsen 1949.
Ud over utallige artikler i dagblade og tidsskrifter skrev Lars Larsen-Ledet en bog om kvindesagen Menneskeværd og Menneskeret, 1903, skuespillet Vejen, 1904, rejseskildringen Fra Sahara nordpaa, 1909, børnebogen Billen, 1911, udgivet på engelsk og irsk 1912, Haandbog i Alkoholspørgsmaalet, 1912, The World War against Kaiser Alcohol, 1923, og romanen Galskabens Land (sammen med Harald Bergstedt), 1925, udkommet også på svensk, tysk, hollandsk og russisk. Et udvalg af Lars Larsen Ledet's artikler Fyrretyve Totter Hø kom 1935 og 1945–1957 udkom Mit Livs Karrusel, 10 bind erindringer, livligt og underholdende skrevet, præget både af hans kamplyst og en vis selvironi.
Ikonografi
Tegninger af Carl Jensen udstillet 1922, 1929 og 1930. Tegninger af Jensenius, 1922 (Frederiksborg) med flere gange (Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv). Tegning af blandt andet Jens Ravnholm, Chr. Hoff, Alfred Schmidt med flere Maleri af Kirsten Kjær, 1930, og af Josef Petersen. Tegning af Ivan Opffer, 1939, og af Otto Christensen (Det Kgl. Bibliotek).
Bibliografi
Lars Larsen-Ledet Mit livs karrusel I-X, 1945–57 (erindringer). – Lars Larsen-Ledet Forfædre, 1958. H. Bergstedt i Politiken 02.04.1924. Politiken 11.07.1958. Berlingske Tidende, s.d. Jyllandsposten s.d. - Papirer i Rigsark. |
