Biografi
Kunstmaler Knud Simonsen blev født I 1927, og døde i maj 2005. Han var søn af hovmester Frits Simonsen ved rederiet ”Dansk-Fransk”. Arbejdede i det sidste krigsår i et illegalt våbenværksted i København sammen med vennen Ole Rex, senere rigsdagsbetjent).
Han blev i 1952 gift med Kamma Ørbæk Andersen, datter af murer og fiskehandler Ørbæk, Pandrup. Han traf hende under ferieophold i Blokhus. De fik tvillingerne Jette og Jesper, men blev skilt i 1962.
I 1962 blev han gift med børnehaveleder Ulla Simonsen, datter af murermester Simonsen, Aalborg. De fik pigerne Martine og Rebekka
Uddannelse
Han kom på Kunstakademiet hos William Scharff ca. 1952-57 og Olaf Rude (?) fik akademiets lille guldmedalje i 1955. Han var meget tæt på Scharff som han hjalp med den store udsmykning i Studentergården i København.
Rejser
Han var i Paris 1957, 1959, 1961, 1962, og 1992 på kortere eller længere ophold.
Arbejde
I mange år arbejdede han for Nationalmuseets bevaringsafdeling (tlf. 33134411) med restaurering af en meget lang række kirker rundt om i hele landet
Knud Simonsen skrev sammen med den engelske konservator Robert Smalby en større artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark i 1971 om ”Nykonservering af Elmelunde kirkes kalkmalerier…
Elmelund Kirke: klik her: >>>
Med hjælp af første svigerfar byggede han I 1958 et sommerhus i Hune, som han senere benyttede som helårsbolig, og hvor han boede når han ikke var udstationeret rundt ved kirkerne han restaurerede. Det var da også hans bolig livet igennem, som lå på Skolevangen i Hune ved Blokhus.
Knud Simonsen var livet igennem plaget af et vaklende helbred, der startede med tuberkulose i en tidlig alder, og hans lunger var elendige livet igennem, hvilket dog ikke afholdt ham fra at ryge som en skorsten i mange år.
Signatur |