Martin Rørby, maler (1803-1848)

 

Slægten
Rørbye, Martinus Christian Wedseltoft, 1803-1848, maler. *17.5.1803 i Drammen, ?29.8.1848 i Kbh., begr. smst. (Holmens). Forældre: Magasinforvalter, senere overkrigskommissær Ferdinand Henrik R. og Frederikke Eleonore Cathrine de Stockfleth. ~29.8.1839 i Kbh. med Rose Frederikke Schiøtt, *1.1.1810 i Kbh., ?24.12.1859 smst., datter af fuldmægtig, senere toldskriver, justitsråd Christian Frederik S. og Charlotte Johanne Schack.

Biografi

Martinus Rørbye voksede op i en dansk embedsfamilie, der var bosat i Drammen i Norge til hans 12-årsalder. Han gennemgik alle Akademiets klasser, men opnåede dog ikke den store guldmedalje. Han kan betragtes som en af de centrale skikkelser i guldalderen og hørte til blandt Eckersbergs yndlingselever, men der spores tillige af og til påvirkninger fra hans egentlige akademilærer C.A. Lorentzen, især i det koloristiske. Det indfølte portræt af Lorentzen er i øvrigt et af de få fra R.s hånd, når undtages et par genreagtige portrætter af slægtninge samt de betydeligere gruppeportrætter af familien Fenger og ægteparret von Zeuthen. Efter flere forsøg i den særlige københavnske folkelivsgenre lykkedes det i 1831 at skabe helstøbte værker med en perfekt balance mellem arkitektur- og figurskildring, et på én gang karakterfast og livfuldt borgerligt tidsbillede med små moraliserende pointer efter Eckersbergskolens principper. Han var allerede fra de unge år umådelig rejselysten og nåede gennem årene godt rundt, selv i rigets fjerneste kroge. Norge besøgte han igen 1830, og forsøgte sig med landskabsbilleder, til dels under indtryk af J.C. Dahls kunst. I sådanne, ligesom i nogle natstykker ved fuldmåne eller fakkelskær, spores måske i videre forstand en indflydelse fra det tyske, romantiske maleri, især C.D. Friedrich. R.s første 3-årige ophold i Italien blev afbrudt af en længere rejse sammen med G. Bindesbøll til Grækenland og Tyrkiet, som gav sig udslag i en rig produktion af arkitektur- og landskabsbilleder og ikke mindst scener fra det brogede folkeliv. Af betydning for hans opfattelse af de orientalske motiver blev den franske maler Horace Vernet, som han beundrede. Fra Rom tog han afstikkere til Sorrento-halvøen (1835), Sabinerbjergene (1836) og Sicilien (1840). R. nedfældede flittigt i skitsebogen sine visuelle indtryk i hastige, karakterfulde rids, der ofte med stor præcision og indlevelse ramte topografiske og etnografiske særegenheder, som han siden indføjede i større malede kompositioner. Alt havde hans interesse, lige fra planter og dyr til klædedragter, møbler og husgeråd. Flere af hans laverede pennetegninger har dog karakter af selvstændige, gennemarbejdede prospekter af kendte motiver fra København og provinsen.

Uddannelse

Elev i Borgerdydsk. til 1819; Kunstakad. Kbh. (C.A. Lorentzen), 1. frihåndssk. 1820, gipssk. 1822, i modelsk. 1823, lille sølvmed. 1824, st. sølvmed. 1825, pengepr. for maling efter levende model 1828, efter flere forsøg lille guldmed. 1829, deltog forgæves i konk. om den st. guldmed. 1831, 1833; undervisn. i maling hos C.W. Eckersberg under akad.tiden s.m. Albert Küchler, Adam Müller m.fl.

Rejser og udlandsophold

Norge 1830, 1832; over Paris til Italien april 1834; Grækenland og Tyrkiet 1834 (s.m. G. Bindesbøll); tilbage i Kbh. sidst i 1837; Italien 1839-41; Sth. 1844.

Stillinger og hverv

Prof. ved Kunstakad. modelsk. 1844.

Stipendier og udmærkelser

Fonden ad Usus Publicos 1833-37; agreeret ved Kunstakad. Kbh. dec. 1837 (for sine rejseskitser); 1. modtager af Thorvaldsens Med. 1838.

Udstillinger

Charl. Forår 1824-34, 1836, 1838-49; Univ. udst., Kbh. 1843; verdensudst., London 1862; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Raadhusudst., Kbh. 1901; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Akad. Malerier, Kunstforen., Kbh. 1929; Nordjysk udst., Ålborg 1933; Mit bedste Kunstværk, Stat. Mus. for Kunst 1941; Kunstakad. jub.udst., Charl.borg 1954; Jyll. i da. malerkunst, Århus 1956; L'Age d'or des grandes cités, Grand Abbaye de Saint-Pierre, Gent, Belgien 1958; Da. guldålder, Sth. 1964; Das gold. Zeitalter der dä. Malerei, Kiel 1968; Mægtige Schweiz, Thorvaldsens Mus. 1973; Skagens Malere, Flensborg 1977; Pittori da. a Roma nell'ottocento, Pal. Braschi, Rom 1977 og Stat. Mus. for Kunst 1977-78; Kunst på papir, Skovgaardmus. 1979; C.W. Eckersberg og hans elever, Stat. Mus. for Kunst 1983; Some Da. Paintings of the 19th Cent., Bury Str. Gal., London 1984; Da. kyster, Glyptoteket 1986; C.D. Friedrich og Kbh., Stat. Mus. for Kunst 1991; The Golden Age of Da. Art, Frick Coll. N.Y. m.fl 1993-94. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1905, 1930; Thorvaldsens Mus. 1981.

Værker

Parti af Antiksalen på Charlottenborg (1824); Udsigt fra kunstnerens vindue (ca. 1825, Stat. Mus. for Kunst); Signalkanonen på Kastelsvolden (ca. 1826, Fr.borgmus.); C.A. Lorentzen i sit atelier (1827, tidl. Joh. Hansens Saml.); Kirurgen Chr. Fenger med hustru og datter (1829, Ribe Kunstmus.); Kristus helbreder de blinde (lille guldmed. 1829, Kunstakad. Kbh.); Norsk landskab med klippeparti i forgrunden (ca. 1830, Stat. Mus. for Kunst); Arrestbygningen ved Råd- og domhuset (1831, smst.); Vester Egede K., i baggr. Gisselfeld Kloster (1832, Glyptoteket); Strandscene på Gl. Skagen imod et optrækkende uvejr (1834, Glyptoteket, dep. Skagens Mus.); Kunstnerens moder, Frederikke Eleonore Cathrine, f. de Stockfleth (1834, Stat. Mus. for Kunst); Bjerget Jungfrau set fra Lauterbrunnen, Schweiz (1834, Sønderjyll. Kunstmus.); Den romerske Campagne (1834, Trapholt); Parti fra den romerske Campagne, Tiberen og Monte Soratte (1835, Göteborgs Konstmus.); Et brændende skib, scene fra Procida (1835, Ribe Kunstmus.); Græske arbejder i ruinerne ved Akropolis (ca. 1835, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over Athen fra sydvest (1836, Thorvaldens Mus.); Grækere henter vand fra brønden ved Vindenes Tårn i Athen (ca. 1836, Glyptoteket); En tyrkisk notar opsætter kontrakt mellem en mand og en kone (Thorvaldsens Med. 1838); Scene af det offentlige liv i Orienten (medlemsstk. 1838, Kunstakad. Kbh.); En jæger viser sin kone udbyttet af den første sneppejagt, portræt af hofjægermester von Zeuthen og frue (1839, Hirschsprung); Kristus i Getsemane (altertavle, 1839, Tjæreby K., forarb. ca. 1839, Kunstakad. Kbh.); Forhallen til katedralen i Palermo (1840, Hirschsprung); Vid udsigt fra Girgenti (1840, Vestsjæll. Kunstmus.); Rafaels villa i Borghese-haven (1841, Aarhus Kunstmus.); Michelangelos cypresser i klostret i Diocletians bade (1841, Glyptoteket); En loggia fra Procida (1841, Aarhus Kunstmus.); Det indre af Cappella Palatina i Palermo (1842, Stat. Mus. for Kunst); Det indre af kapellet i klostret San Benedetto i Subiaco (1843, smst.); Folkeliv ved havnen i Palermo (1844, Thorvaldsens Mus.); Udsigt fra Athenatemplet på Akropolis (1844, Stat. Mus. for Kunst); Orientalere ved et parti skak uden for et tyrkisk kaffehus og barberstue (1845, smst.); Parti fra Stockholm (1845, Nat.mus., Sth.); Brønden på pladsen Skt. Sophie ved Seraillets port i Constantinopel (1846, Aarhus Kunstmus.); Fiskere fra Skagen sætter en båd ud for gennem det oprørte hav at nå en jagt i havsnød (1847, Skagens Mus.); Stranden ved Skagens Vesterby (1847, Nivaagaard); Udsigt over København ved solens nedgang (ca. 1847, Stat. Mus. for Kunst); Mænd af Skagen en sommeraften i godt vejr (1848, smst.); Stærkt oplyst strandparti ved Blokhus (1848, Vestsjæll. Kunstmus.); Kristus på korset (udst. 1848, Ribe Domk.); Altertavle i Frogner K., Lier (tidl. Bragernæs K., Drammen); grafik, tegn., akvareller og skitsebøger i Kobberstiksaml.; tegn. og akvareller i Kbh. Bymus.; Det kgl. Bibl.; Teatermus.; Dronn. Håndbibl.; Skagens Mus.; tegn. i Hirschsprung, Ny Carlsbergfondet (dep. Nat.mus.), Fr.borgmus.; Handels- og Søfartsmus.; Vejle Kunstmus.; Vestsjæll. Kunstmus.; Nat.mus., Sth. Illustrationer: Otto Speckter: Halvhundrede Fabler for Børn, 1834 (raderede kopier efter Speckter); samme: Endnu et Halvhundrede Fabler for Børn, 1838); Chr. Winther: Fem og tyve Billeder for smaa Børn, 1846 (tegn. i litografisk geng. af A. Kittendorff); R. Mejborg: Gamle da. Hjem, 1888.

Litteratur

Da. Kunstbl., II, 1837, 185-89; III, 1838, 1-7, 153-55; Det 19. Aarh., 1876-77, 48-58 (2 breve til Eckersberg); Ill. Tid., 1876-77, 442f, 446 (breve til samme); 1904-05, 372; F. Hendriksen (udg.): Lorenz Frølich, 1920; Karl Madsen: Skagens Malere, 1929, 2-8, 204f; Georg Nygaard: M.R.s Rejsedagbog 1830, 1930; Berl. Tid. 24.9.1930 (kronik af Th. Oppermann); V. Jastrau: M.R. (Smaa Kunstbøger nr. 22), 1933; Karl Madsen i: Tilskueren, 1934, I, 271-73; Jørn Rubow i: Danm. Malerkunst, 1937; E. Toft i: Hist. Aarb. for Thisted Amt, 1937, 324-27; V. Thorlacius- Ussing i: Tilskueren, 1939, II, 107f; Inger Simonsen: Den da. Børnebog, 1942; Kunst i Privateje, I-III, 1944-45; Else Kai Sass i: Da. Tegn., I-III, 1945; O. Norn: Nicolai Taarn, 1945; Jørgen B. Hartmann i: Pers.hist. Tidsskr., 12. rk., IV, 1949, 75-116; samme (udg.): Fra R.s Skitsebøger, 1949; J. Sthyr: Da. Grafik 1800-1910, 1949; Henrik Bramsen: Da. marinemalere, 1962, 30f, 72f, 78f, 84f; samme i: Da. Kunsthist., bd. 3, 1972, 415-18; Thomas La Brie Sloan: Neoclassical and Romantic Painting in Denm. 1754-1848, Northwestern Univ., 1972, 206, 214-17; Knud Voss: Skagensmalerne, 1975, 13-19, 22; samme: Guldaldermalerne, 1976, 60-74; Niels Søby i: Kunstmus. Årsskr., LXIII, 1977, 39-45; Erik Mortensen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 372f; Hugh Honour: Romanticism, London 1979, 83-85; Dyveke Helsted, Eva Henschen, Bjarne Jørnæs og Torben Melander: M.R. 1803-1848, Thorvaldsens Mus., 1981; Claus M. Smidt i: Hist. Samfund for Præstø, 1981, 18; Kristian Jakobsen og Per Kirkeby: R. ved Seraillets mur, Aarhus Kunstmus., Billedbog 3, 1982; Tue Ritzau og Karen Ascani: Rom er et fortryllet bur, 1982, 112-15; H.E. Nørregård-Nielsen: Da. kunst, 1983, 206- 10; H. Olsen: Roma com'era, Roma 1985, 90-93; Kasper Monrad: Hverdagsbilleder, 1989, 67f, 87f, 93-95, 108-10, 125-28, 130f, 196f, 201-04; Kasper Monrad og C. Bailey: C.D. Friedrich og Kbh., 1991, 100f, 206; Frans Lasson (udg.): R.s tegn., 1992; Jens Peter Munk i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 1993, 5-36; Kasper Monrad: Da. Guldalder, 1994, 86-93; H.E. Nørregård-Nielsen: The Golden Age of Da. Painting, Alexandria, Virginia 1995, 161-63. Auktionskataloger: Dødsbo: 22.2.1849; 12.3.1860. Breve og dagbøger (Det kgl. Bibl.).

Signatur

 
Martin Rørby er begravet Begravet på Holmens Kirkegård
 
 
 
Blokhusmalerne: klik her >>>



 
KRAFTnewmedia.com