Slægten
Jóhannes S. Kjarval blev født 15 oktober, 1885 i Efri-Ey, Island, og døde april 13, 1972 i Reykjavík) og var en islandsk største maler.
Han blev født i 1885 på en gård i en familie, der var så fattig og børnerig, at han fem år gammel blev sendt til opfostring hos nogle slægtninge i Borgafjord ved Østfjordene. Han sled tidligt, som børn gjorde det i den periode.
Der var ingen skole i Borgafjord, men han fik undervisning af en omrejsende lærer nogle uger om året.
Kjarval tegnede fiskekuttere i sine stilehefter, og heldigvis opdagede man både hans talent og den udlængsel, kutterne var udtryk for.
Maleren, født som Jóhannes Sveinsson (et efternavn) voksede op på i området Borgarfjörður eystri ved Østfjordene, og blev berømt for sine usædvanligt realistiske gengivelser af det islandske landskab, på den anden side, men også for hans mystiske-tema værker, hvor legender figurer, alfer og trolde fortsætter deres virksomhed.
I 1910 tog han tilnavnet "Kjarval" til.
Uddannelse
Han studerede maleri i Reykjavík og København med studiebesøg i Italien og England. I 1950 byggede han et sommerhus i Østisland, som han kaldte Kjarvalshvammur.
Han kom til Reykjavik og ernærede sig en tid som sømand samtidigt med, at han malede og uddannede sig som billedkunstner.
Man samlede penge ind til ham, så han kunne rejse, og den første rejse gik til London, hvor Turners malerier af havet især fængede ham; det var i årene 1911-12.
Fra 1912 var han i København, først på teknisk skole og siden på Det Danske Kunstakademi, hvor han studerede fra 1914-1918.
Udstillinger
En udstilling på Charlottenborg i 1916 fik stor betydning for ham. Her så han blandt andre den norske maler Edvard Munchs billeder. Senere stiftede han bekendtskab med den franske kubisme og den italienske futurisme. Han kunne sige som H.C. Andersen: »Jeg er som vand, alt bevæger mig, alt spejler sig i mig.«
Kjarval var med til at grundlægge den moderne islandske billedkunst, og skabte maleriet i 1917, mens han gik på Kunstakademiet i København, og forærede det som sølvbryllupsgave i maj 1919 til grosserer Nienstedt og hustru, som han boede hos i Holte. Siden har billedet været i familiens eje og officielt betegnet som forsvundet.
Litteratur
I en omfattende bog om Kjarval, der udkom i 2005 på Nesútgáfan Publishing, Reykjavík, beskrives et ukendt kubistisk maleri -»Whitsun Morning«- som blev udstillet på Den Frie Udstilling i 1919 og på Charlottenborg i 1927.
Bogens gengivelser af forarbejderne til værket og udstillingsetiketten på maleriets bagside bekræfter, at dette er det »forsvundne« værk.
I et brev, skrevet i januar 1917, til vennen Einar Jónsson fortæller Kjarval, at han har malet tre billeder med guld og overvejer at forstørre ét til en meter - en oplysning som også passer på nærværende maleri.
Værker
»Kjarval er mest kendt for sine skildringer af det islandske landskab, men i det farvemættede »Hvitasunnudagr« er han rykket ind til byen, hvor skarpe huse, kirker og skorstene danner et virvar af indtryk, der står i kontrast til de få menneskelignende figurer i maleriets midte.
Som man kan se var Kjarval på dette tidspunkt stærkt optaget af kubismen, som han så udfoldet hos sine danske kolleger Jais Nielsen, Olaf Rude og William Scharff,« siger kunsteksperten Niels Raben fra Bruun Rassmussen.
Museet i ReykjavikI Reykjavík har man et museum der blev indviet (Kjarvalsstadir), og har en omfattende samling af Kjarvals arbejder, af de vigtigste værker fra kunstnerens karriere, som giver en god indsigt i de tilbagevendende temaer, som var karakteristisk for hans oeuvre - på den ene side islandske natur i al sin mangfoldighed, og på den anden liv og symbolik den kunstner fornemmede i sine omgivelser - opfattes af sindet så meget som set af øjet.
Den omfatter mange af Kjarval største værker, blandt dem Lífshlaupið (The Story of Life), en storstilet vægmaleri fra kunstnerens atelier på Austurstræti i Reykjavík. Afsluttet i 1933, The Story of Life eksemplificerer forskellige faktorer, som går igen regelmæssigt i Kjarval værk: landskab og arbejdsliv, mens arbejdet omfatter også den fantastiske element, som er en funktion af en stor del af hans en kunstners samlede produktion
På Hotel Holt i Reykjavik hænger nogle af hans allerfineste malerier og portrætter. Han kunne finde på at afbillede en mand, hvis ansigt har en lavabloks grove overflade.
Som Monet der vedblev med at male åkander, vedblev Jóhannes S. Kjarval at male det islandske tingsted Thingvellir i forskellige årstiders belysninger. Han viste skønheden i lava og mos og klipper og basalt.
Signatur: |
