Slægten
Karl Aksel Jørgensen (1883-1957), maler, født 03.02.1883 i København., død 09.06.1957 samme sted, begravet i Sorgenfri.
Forældre: Maskinsmed Mathias J. og Maren Christensen. Født 09.08.1910 i København med Christine Sophie Carlsen, født 18.01.1888 samme sted, død 30.12.1966 i Skodsborg, datter af portner Peter C. og Kirsten Mogensdatter (Mogensen). Biografi
Aksel Jørgensen var nærmest autodidakt, da han fik pressens bevågenhed for sine arbejder på De Trettens udstilling i 1909. J. havde på Frede Aamodts private tegne- og maleskole truffet Carl Jensen og Vilhelm Wils, med hvem han bl.a. studerede det fælles forbillede Edward Munch. J.s motiver, prostituerede og mennesker fra samfundets laveste lag, vakte lige så meget opsigt som hans træsnit, der var banebrydende med deres store flader af lys og mørke og udnyttelse af træstokkens årer, som det f.eks. ses i portrættet af digteren Jens Pedersen fra 1908. Denne var nestor for de kunstnere, der var tilknyttet J.s og Carl Jensens fælles atelier og redaktør af det i fællesskab stiftede, satiriske blad, Gnisten. I J.s motiver mærker man det dybe sociale engagement, som var tæt forbundet med hans socialistiske overbevisning. J.s produktion i årene 1908-13 var stor, alsidig og af meget høj kvalitet, alene træsnittene, ofte flerfarvetryk, talte ikke mindre end 29. Som maler bevægede J. sig i denne periode fra Holmensgadebilledernes realisme over i Drachmannmaleriernes impressionisme. Samtidig ses af og til en ekspressionistisk inspireret farveholdning. Under arbejdet med udsmykningen af Drachmann Kroen, 1911-13, arbejdede J. med de påvirkninger, han havde fået fra Cézannes kunst på udlandsrejsen i 1910. Dekorationerne til Lorry Feilbergs kro afslutter ungdomstidens stormende succes og er begyndelsen til en svær tid med stærkt nedsat produktion. J. var i 1914 begyndt arbejdet med at illustrere Oehlenschlægers digt Nordens Guder, som efter en længere pause blev færdigt i 1928. De heroiske og sært manierede gudeskikkelser er indfattet i ornamentale rammer, der vidner om J.s interesse for art nouveau og William Morris' mønstre, som havde kunnet ses i grafikken siden 1917. I flere store kompositioner i tempera på papir fra omkring 1950 eksperimenterede J. med optisk farveblanding. Efter sin pensionering malede J. en række interiører fra hjemmet i Lyngby, hvor han vendte tilbage til valørmaleriet. Herved opnåede han, som f.eks. i Interiør med Flytterod, 1954, en fuldstændig og smuk balance mellem form og farve. J. arbejdede flere gange med udsmykningsopgaver og historiemalerier, men ingen af projekterne blev fuldført. Som kunstformidler og pædagog fik J. stor betydning. Professoratet ved Akademiets malerskole satte en årrække en stopper for J.s maleri, men fik afgørende betydning for de kommende kunstnergenerationer. Det gjaldt ikke mindst J.s virke på grafisk skole, der blev tilholdssted for talenter som f.eks. Helge Bertram, Jane Muus, Palle Nielsen og Dan Sterup-Hansen.
Uddannelse
I malerlære hos malerm. Vilh. Marcussen, Kbh. 1897-1901; Tekn. Sk. 1897-1901; Frede Aamodts private tegne- og malesk. 1905- 06.
Rejser og udlandsophold
Tyskland, Holland, Frankrig 1910; Italien 1934-35; endv. Norge, Sverige, Tyskland, Holland. Stillinger og hverv
Best.medl. i Grafisk Kunstnersamf. 1911, fmd. for samme 1924-30; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1920-53; leder af grafisk sk. smst.; dir. for Kunstakad. okt. 1931-marts 1934; vicedir. smst. 1944-46; medl. af best. for Thorvaldsens Mus. 1937-46; stifter af Kunst i Skolen s.m. Aage Jacobæus og Harald Rue; medl. af Modstandsbevægelsens kunstneriske Kom. 1945; fmd. for samme 1947.
Stipendier og udmærkelser
Raben-Levetzau 1910; Akad. 1910, 1914; Bielke 1911-12; Hielmstierne-Rosencrone 1916; Ancker 1933; medl. af det svenske Akad. 1939; Thorvaldsens Med. 1941; Den frie Udst. Æreslegat 1947. Udstillinger
KE 1908, 1914, 1941; Landsudst. i Århus 1909; De Tretten 1909-10; Grafisk Kunstnersamf. 1912, 1917-18; Charl. Forår 1915-16; Grønningen 1917; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Interskand. Grafik 1931, 1937; Grafikudst., Tjekkoslovakiet 1933, 1948; Grafikudst., Budapest 1934; Charl. Eft. 1938, 1940 (retrosp.), 1954, 1957; Nord. Grafik Union 1939, 1948; Da. Kunst, Fyns Forum 1940; Da. mal. og skulp. i dag, Stat. Mus. for Kunst 1941; Den frie Udst. Tegnere 1946; Den da. Kunstudst., Oslo 1946; Den frie Udst. 1952-58; Å-udst. 1954; Da. Kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1909, 1946 (retrosp.); Den frie Udst. bygn. 1946; Charl.borgs Festsal 1959; Nikolaj, Kbh. 1983 (retrosp.); A.J. og hans elever, Charl.borg 1983; A.J. og den grafiske sk., Skovgaard Mus. 1984.
Værker
Mestersvenden (1903); Lampen tændes (1906), Gårdinteriør fra Holmensgade (1907); Pigernes Minde (1907); Kong Haakons ankomst til Frederikshavn med Holger Drachmanns urne 26/1 1908 (1908, Skagens Mus.); Holger Drachmanns ligtog passerer klitterne ved Nordstranden (som forannævnte); Krøyers æresport ved Holger Drachmanns begravelse på Skagen (som forannævnte); Holger Drachmanns urne passerer P.S. Krøyers æresport (som forannævnte); Dansesalonen Stjernen (1908); Modelfigur. Dameportræt i grønt (1908, Aarhus Kunstmus.); portræt af kunstnerens søster (1909, Vejle Kunstmus.); portræt af Jens Pedersen (1909, Malmö Mus.); Grosserer Tetzen-Lund med familie i haven (1912, Nordjyll. Kunstmus.); portræt af Thorkild Rovsing ved en klinisk forelæsning (1918, Studentergården); Den barmhjertige samaritan og en af de 10 spedalske (trefløjet altertavle, 1927, Taksigelsesk., Kbh.); Opstilling (1939, Louisiana); Interiør med reol, statuette og buster (1942, Trapholt); Interiør med gliedermann (tempera på papir, 1948, Silkeborg Kunstmus.); Refleksion (tempera på papir, 1951, smst.); Interiør. Flytterod (1953, smst.); Interiør med sol (1954, Ribe Kunstmus.). Udsmykninger: Drachmann Kroen, nu Lorry, Fr.berg (1911-13, 2 mal. herfra nu i Silkeborg Kunstmus.); Akademiets Årsfest (1929, Studentergården, eneste fuldendte mal. i serie på 8 påbeg. 1923). Bogillustrationer og lignende: Tidsskr. Gnisten dec. 1907-juli 1908; Chr. Engelstoft: Svig og List, 1909; Jens Pedersen: Hjerter, 1909; Adam Oehlenschlæger: Nordens Guder, udg. af Den da. Radeerforen. 1928; Richard Sheridan: Bagtalelsens Skole, 1945; Benjamin Franklin: Selvbiografi, 1958. Grafik: Forfatteren Jens Pedersen (1908); På gaden, regnvejr (1909); Tre mennesker (1909). Forstad i sol (1909); Selvportræt (1942); Atelierinteriør (1944); repr. i Kobberstiksaml. og Silkeborg Kunstmus.
Udnævnelser
Han blev Ridder af Dannebrog 1926, Dannebrogsmand 1933 og Kommandør af 2. Grad 1943.
Litteratur
Aarhuus Stiftstid. 1.6.1909 (J. Pedersen); Pol. 14.11.1909 (Karl Madsen); Chr. Engelstoft i: Tilskueren I, 1910, 221-30; Soc.dem. 16.9.1913 (J. Pedersen); Harald Rue (udg.): Social Kunst I., A.J., 1930; Gads. da. Mag. 1933, 388-97 (interv.); Harald Rue: A.J.s tegn. (med forord af A.J.), 1942; Helge Bertram, Kurt Tengberg og Ole Wivel: Fra naturens farver til farvernes natur, 1946; Erik Clemmesen: A.J., 1960; A.J.: Den sort-hvide kunst, 1966; W. Schwartz: Da. bogillustratorer, 1973, 80-91; Erik Fischer i: Grafik 3, 1973, 2f; Jan Garff i: Samvirke 9, 1979, 18-21; Eva de la Fuente Pedersen i: Cras IL, 1987; Lars Kærulf Møller: A.J. Det grafiske værk. 1989; samme i: Cras LVI, 1989; Kirsten Vittrup i: Kunstværkets krav, festskr. til Erik Fischer, 1990; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Knud Munck i: Cras LVI, 1989, 58-75. Breve (Det kgl. Bibl.).
Signatur:
|
