(John) Gutzon de la Mothe Borglum (født 25. 03.1867 - død 06.03.1941) var en amerikansk maler og billedhugger, berømt for at have skabt nationalmonumentet i Rushmore, South Dakota, af de fire præsidenters hoveder, såvel som for andre offentlige kunstværker
Baggrund
Stamfaderen til den berømte Borglum-familie var kannik på Børglum Kloster indtil 1536, hvorefter han blev den første lutheranske præst i Børglum. Faderen, Jens Møller Børglum, var snedker i Vennebjerg, og emigrerede til USA , hvor han blev læge.
Han blev født i Chicago, Illinois. Han havde en yngre bror, Solon. Da han var ti flyttede familien til Nebraska, og han fik eksamen fra Creighton Preparatory School. Han blev oplært i Paris på Académie Julian, hvor han kom til at kende Auguste og blev påvirket af Rodin's impressionistiske lys-fangende overflader. Tilbage i USA lavede han i New York New York City skulpturer af helgener og apostle til den nye Cathedral of Saint John the Divine. I 1901 fik han en skulptur optaget på Metropolitan Museum of Art.; den første skulptur af en levende amerikaner museet nogensinde havde erhvervet. Han gjorde sig endvidere bemærket med nogle portrætter og han vandt også Logan Medal of the arts. Gutzon Børglum blev født ved Bear Lake, Idaho, død i Chicago, begravet i Forest Lawn Memorial Park, Glendale, California. B.s fædreneslægt kendes i seks generationer på Hjørringegnen mens moderen var sjællænder.
I
1864 udvandrede forældrene til USA hvor de først slog sig ned i Utah, senere i Idaho og til sidst i Californien. Borglum (født 1867, ikke som han mente i sine senere år 1871) fik stærke barndomsindtryk fra prærielivet men også en europæisk kulturel ballast gennem forældrene.
Han tegnede fra de helt unge år og fik sin første uddannelse både i maleri og skulptur i San Francisco. 1890 kom han til Paris hvor han bl.a. var elev af Stephan Sinding, og fra 1894 arbejdede han i England med en del succes. Han var også i Nederlandene og Spanien, men holdt sig bevidst fra Italien da han endnu ikke var sikker på sin egen individualitet. 1901 slog Borglum sig ned i New York og fik snart desuden en farm i Stamford, Connecticut, hvor han indrettede et stort atelier. 1905 fik han et gennembrud med hestegruppen Mares of Diomedes der blev købt af Metropolitan Museum of Art. Hans ry befæstedes med kolossalbusten af Abraham Lincoln til rotunden i Capitol, Washington, rytterstatuen af general Sheridan, også i Washington, og adskillige andre statuer, mindesmærker eta, hvoraf Wars of America med 42 bronzefigurer i Newark, New Jersey. Under 1. verdenskrig opstod tanken om et monument for borgerkrigen 1861–65. Man tænkte sig en tavle på en stor klippevæg på Stone Mountain nær Atlanta, Georgia. Borglum fik opfordring, men efter studier på stedet udkastede han en sensationel plan: et uhyre stort og figurrigt relief, hugget ud af selve klippen i format 25 x 60 meter.
Midler blev skaffet, og Borglum. forberedte sig med en skalakopi af bjerget og ved eksperimenter med lysbilledprojicering som han senere udviklede til fotografisk kopiering på præparerede klippevægge. Efter syv år kom det til en strid og et brud mellem komiteen og den temperamentsfulde og selvbevidste Borglum. Arbejdet blev først fuldført i 1960erne.
Et ry som vel må kaldes udødeligt fik Borglum som skaber af det amerikanske Shrine of Democracy, kæmpeskulpturerne af præsidenterne Washington, Jefferson, Theodore Roosevelt og Lincoln på Mount Rushmore i Black Hills, South Dakota. Monumentet besøges årligt af halvanden million mennesker og har to gange, i 1952 og 1974, været frimærkemotiv. Om sin grandiose plan udtalte Borglum under sit første Danmarksbesøg 1931: "Det er kampen for retten til frihed og lykke, der finder sit udtryk i Mount Rushmore-gruppen, det er ikke Jefferson og Washington, Lincoln og Roosevelt, hvem der rejses et monument. Ligeledes kommer spørgsmålet om det rent kunstneriske her i anden række ... ideen er det bærende i kunstværket."
Valget af de tre førstnævnte præsidenter fandtes indlysende, men det vakte debat at Theodore Roosevelt allerede få år efter sin død opnåede denne værdighed. Borglum der følte sig åndsbeslægtet med Roosevelt motiverede det med at han var den præsident der havde fuldbyrdet staternes herredømme fra kyst til kyst.
Arbejdet blev officielt påbegyndt 10.8.1927 og hovederne afsløret 1929–39. De fremtræder som delvis frithuggede portrætbuster. Målestokken svarer til at personerne ville være 140 m høje, og Washingtons ansigt er 20 m fra hår til hage. Borglums teknik fra Stone Mountain-relieffet blev yderligere udviklet til den nye opgave.
Den blev gennemført af en skare arbejdsmænd der blev hejst ned ad bjerget, forsynet med trykluftbor. Ved Borlums død manglede kun detaljer på selve figurerne. Hans søn Lincoln Borglum (f. 1912) påtog sig at fuldføre arbejdet. Selv havde Borglum yderligere planlagt bortrydning af de nedfaldne klippestykker, bygning af en "Hall of Records" og indhugning af en tekst med hovedtræk af staternes historie – planer som formentlig endnu har mulighed for at blive virkeliggjort.
Der stod ofte blæst om Borglum som kunstner bøjede han sig ikke for nogen, og som amerikansk borger holdt han sig ikke tilbage når han fandt grund til kritik hvad enten det var New Yorks parkadministration eller (under 1. verdenskrig) luftvåbenets leverandører som på hans foranledning blev nødt til at justere deres salgsmetoder. – Borglums bror Solon Hannibal Borglum (1868–1922) var som billedhugger fuldt så anerkendt som Borglum, men opnåede ikke det ry i videste kredse som klippemonumenterne indbragte denne.
Familie
Forældre: billedskærer, senere læge Jens Møller Haugaard Børglum (1839–1909) og Ida Michelsen. Gift 1909 med Mary Montgomery, død december 1955 i Texas.
Udnævnelser
R. 1931.
Bibliografi
Slægt: C. Klitgaard i Pers. hist. t. 1938 172–79. – Karin Michaelis og Joost Dahlerup: Danske foregangsmænd i Amerika, 1911 38–47. James C. Derieux i The american magazine, jan. 1924. Bygmesteren 11.4.1925 85–87. Robert J. Casey og Mary Borglum: Give the man room, Minneapolis 1952. Willadene Price: Gutzon Borglum, Chicago 1961, ny udg. 1974. Warren E. Morrell i Bien, Los Angeles, 13.5.1976.
Gutzons bror, Solon Borglum (1868-1922), var også billedhugger, kendt for sine skulpturer af cowboys og indianere.
Se filmen om: Mount Rushmore National Memorial
Signatur:
|
